Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home 2,7 mio fløj via Københavns Lufthavn

2,7 mio fløj via Københavns Lufthavn

Forår er ofte lig med ferie.

Det kunne man tydeligt mærke i Københavns Lufthavn (CPH), der havde næsten 2,7 passagerer i april. Mere præcist 2.681.000.

Det var ikke kun 10 procent flere end i samme måned sidste år, hvor de travle påskedage lå i marts.

Dette års april var samtidig den travleste fjerde måned i lufthavnens 100-årige historie.

Københavns Lufthavn har fortsat stigning på ruterne til USA. Det er dog mest udlændinge og ikke danskere, der sidder i flysæderne. (Foto: Colton Duke / Unsplash)

Danske og svenske rejsende udgjorde henholdsvis 37 og 16 procent af alle passagerer i Københavns Lufthavn i årets første måneder, mens andre nationaliteter udgør resten med et flertal af briter, amerikanere og nordmænd.

Lidt overraskende er nok, at CPH fortsat har fremgang på flyruterne til USA.

I en tid, hvor danskerne ellers er holdt op med at købe Tesla elbiler og Coca-Cola læskedrikke i protest mod Donald Trumps regering i Det Hvide Hus.

I april rejste omkring 105.000 passagerer mellem København og en af de syv destinationer i USA, man kan flyve til direkte fra Københavns Lufthavn. Tre procent end i april sidste år.

New York med de to lufthavne John F Kennedy (JFK) og Newark er den mest populære destination efterfulgt af Washington D.C. og Los Angeles.

 

“Der er fortsat fremgang på rejserne til og fra USA. Og vi er også over niveauet for marts sidste år, hvor påsken lå. Der er dog en stigende usikkerhed i forhold til, om flere vælger ikke at rejse til USA, og det vil vi muligvis se en effekt af senere på året”, fortæller Peter Krogsgaard. Han er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Omkring 65 procent af de rejsende på fly mellem København og USA er transfer-passagerer, der flyver ind til København fra Skandinavien og Europa og videre til USA. Det er altså ikke danskere, som tager til Trumps land

Derudover er der mange amerikanere, der benytter det gode rutenetværk mellem en række amerikanske storbyer og København.

I årets første kvartal var 52 procent af alle passagererne på fly mellem København og USA amerikanere.

Spanien var ikke uventet danskerne store favorit i påskeferien. Set over hele april topper Storbritannien dog – som altid – listen over de mest populære lande.

Omkring 230.000 passagerer rejste til og fra Spanien i april via Københavns Lufthavn – de fleste til Barcelona, Malaga og Mallorca.

London var med 160.000 passagerer fortsat nummer et på listen over de mest besøgte rejsemål fra København, mens New York er favoritten blandt de oversøiske destinationer efterfulgt af Dubai og Doha.

I april kunne Danmarks største lufthavn i øvrigt fejre 100-årds fødselsdag:

På selve dagen – søndag den 20. april – blev jubilæet fejret i terminalerne til glæde for mange af de 103.000 rejsende, der var gennem lufthavnen på denne dato….

(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)

 

 

maj 2, 2025Leif Bomberg
Påsketrafik redder Aalborg LufthavnStørre krav til ferier i resort

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. maj 2025 Analyser, Lufthavne, Trends2, 7 mio fløj via Københavns Lufthavn, cph, flytrafik til usa, københavns lufthavn, passagertal i april
Udvalgte rejseartikler
Bangkok er den mest besøgte by
Falck flyver de første skiskader hjem
Storebælt slår rekorder
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk