Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home 3,1 million fløj via København i maj

3,1 million fløj via København i maj

Danmarks største lufthavn kan bestemt ikke klage. Igen i maj slog Københavns Lufthavn nemlig sin egen passager-rekord for årets femte måned.

3.1 million mennesker gik gennem terminaler og gates i maj. Det er en fremgang på syv procent.

Langt de fleste rejser til og fra Europa, men den største fremgang kom fra de danske indenrigs-ruter.

I årets fem første måneder rejste 590.000 passagerer på de seks indenrigsruter til og fra Københavns Lufthavn. Det er 108.000 flere end sidste år, svarende til en stigning på 22 procent.

Væksten hænger blandt andet sammen med, at Københavns Lufthavn i stigende grad fungerer som internationalt knudepunkt for rejser videre ud i verden.

(Grafik: Københavns Lufthavn)

Andelen af transfer-passagerer ombord på indenrigs-ruterne er således steget med over fem proceni forhold til sidste år.

I dag er fire af ti indenrigs-passagerer i transfer og fortsætter deres rejse videre ud i verden med en af de 330 ruter, som Københavns Lufthavn byder på denne sommer.

På de internationale ruter ligger Norge helt i top med 259.000 rejsende i maj. Mod syd er Italien det mest populære land med 231.000 passagerer.

På ruterne mellem København og de 12 italienske destinationer var der 36.000 flere rejsende i maj. Det er en stigning på 18 procent i forhold til sidste år.

Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, kan konstatere, at rejselysten fortsat er høj på trods af de stigende brændstof-priser som følge af Mellemøsten-krigen:

”Flere dage i maj var på niveau med de største rejsedage i lufthavnen sidste sommer”, fortæller han.

(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

jun 2, 2026Leif Bomberg
Pas på Portugal onsdagHvor mange drikkepenge skal man give

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. juni 2026 Lufthavne1 million fløj via København i maj, 3, københavns lufthavn, nye passager rekorder i maj, passagertal i maj
Udvalgte rejseartikler
Hver femte dansker ændrer ferieplaner
Mange glemmer lægehjælp til ferien
De bedste storbyer at gå ture i
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Briter under 16 får No Go i sociale medier
  • AI-smart møde-assistent kan meget mere
  • Firefox browser får gratis VPN
  • Gode råd til elbilen på ferie
  • LEGO gør Pokemon levende
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk