Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home 34 græske øer vil have turist skat

34 græske øer vil have turist skat

Da Venedig indførte en særlig turist-skat på fem euro for én-dages besøgende sidste år, vakte det stor opsigt over det meste af verden.

At opkræve éntre for at komme ind på museer, forlystelser og andre attraktioner var der ikke noget nyt i. Det er i dag mere en standard end en undtagelse.

Men at gøre det for en hel by eller måske en hel ø ville være en nyhed.

Ikke desto mindre kan det blive en realitet i Grækenland næste år. Her ønsker hele 34 øer – herunder flere af de mest populære – at tage éntre for kort-tids-turister.

Mange græske øer synes, at turisterne betaler for lidt til at opretholde kultur og natur – som her på Paxos. (Foto: Evangelos Mpikakis / Unsplash)

Har turisterne booket en eller flere overnatninger i lokale hoteller, skal de ikke betale adgangs-billet. De afkræves på forhånd en daglig senge-skat som i resten af Grækenland.

Problemet er de tusinder af daglige én-dages-turister, der oversvømmer de mange søer om sommeren. De bruger gader, fortorve, strøm, drikkevand, toiletter og affalds-spande, men lægger ikke euros i kommune-kassen.

Blandt de græske øer, som nu vil indføre billetter i stil med Venedig, er mange kendte som f.eks. Rhodos, Kos, Santorini, Mykonos og Kalymnos.

Andre, der vil være med i den nye ø-billet, er bl.a. Agathonisi, Amorgos, Anafi, Androis, Antiparos, Arkoi, Astypalea, Fokegandros, Ios, Karpathos, Kasos,, Kastelllorizo, Kea, Kimolos, Kythnos, Leipsoi, Leros, Milos, Naxos, Nisyros, Paros, Paxos, Patmos, Serifos, Sikinos, Symi, Syros, Tilos og Tinos.

Venedigs indførelse af indgangs-billetter for én-dages-turister er forbillede for de 34 græske øers ønske om det samme. (Foto: Simone Mascellari / Unsplash)

De mange har en fælles interesse-organisation. Ifølge den græske avis ”Kathimerini” har den skrevet et brev med ønsket om at få lov til at indføre entré billetter til regeringen i Athen.

Øerne forestiller sig, at adgangen skal koste mellem tre og ti euro om dagen. Santorini har allerede en. Den gælder kun krydstogt-gæster, der betaler 20 euro for at gå fra borde på den smukke ø.

De græske øers nye initiativ er blot det seneste forsøg på at undgå over-turisme: På Mallorca og Ibiza betaler turister nu op til 3,50 euro i overnatnings-skat, og lignende modeller findes på Cypern og i Kroatien.

Dertil kommer, at storbyer som Rom og Paris har forhøjet deres turistskat. Det samme har bl.a. Skotland og Island….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

okt 18, 2025Leif Bomberg
Finland får nyt luftfarts museumFørste klasse er tilbage i København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. oktober 2025 Overturisme, Rejseting, Trends, Turisme34 græske øer vil have turist skat, overturisme, venedig
Udvalgte rejseartikler
Her skal man ikke rejse til i 2026
Slut med at spise ude i Firenze 
Aalborg får ny flyrute sydpå
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk