Efter søndagens uheld med ”MSC Opera” i Venedig har modstandere af krydstogtskibe i den ”flydende by” fået stærk medvind.
De har i årevis forlangt, at de store hoteller på vandet skal forbydes adgang til den gamle by, hvor de ofte tager kanalerne helt ind i centrum.
Resultatet er, at krydstogtskibene med 13 eller 16 dæk rager langt op over tagene på byens oprindelige huse.
Besætningen på MSC Opera mistede herredømmet over skibet, da det skulle navigere ud fra kajmurene på San Basilio.
Her stødte det ind i det meget mindre flod-krydstogt-skib ”River Countess.” Fire mennesker blev kvæstet og skibenes skrog smadret.
Uheldet kunne imidlertid let have endt i en ulykke for Venedig. En flydende kolos på over 60.000 tons, der sejler uden kontrol rundt i byens kanaler, kunne have skabt en tragedie.
Ifølge italienske medier skulle en ”fejl i maskinerne” have revet sig løs fra de to slæbebåde, der ellers havde krydstogt-kæmpen under kontrol. Alle større skibe, der sejler forbi Markus-pladsen i Venedigs Giudecca kanal skal have en slæbebåd både foran og agter.
Nu skete der heldigvis ikke det store, selvom episoden sagtens kunne have inspireret til en katastrofe-film i biograferne.
De italienske medier holdt sig da heller ikke tilbage i går. Overskrifter som ”Skibe uden kontrol” eller ”Et sår i Venedigs hjerte” kan læses på forsiderne af landets aviser.
Andre henviser til, at det kun er en måned siden, at den britiske graffiti-kunstner Banksy satte spot på skibstrafikken i Venedig. Banksy havde malet flere kunstværker, der kunne sættes sammen til et billede af et krydstogtskib.
Som altid, når Banksy laver noget nyt, vakte det opsigt. Mange tænker nu, om Banksys kunstværk i virkeligheden var et profeti på, hvad der ville komme.
Under alle omstændigheder råber miljø-kritikere nu højere end nogensinde før, at krydstogtskibe ikke har noget som helst at gøre i Venedig.
Lagune-byen lider allerede slemt af ”over-turisme” og forsøger at dæmme op for bølgen af gæster ved at kræve adgangs-gebyr og indføre skrappe regler for deres opførsel.
Man må f.eks. ikke drikke vin, øl og spiritus uden for restauranternes afmærkede områder, og turister får bøde for at sætte sig ned på broer og pladser.
Venedig havde ellers allerede en plan for at flytte alle større krydstogtskibe ud til industrihavnen Baghera 40 kilometer fra byen. Den er imidlertid blevet blokeret i trafik-ministeriet i Rom.
Italien har haft fem regeringer i de seneste syv år. Resultatet er mange gode ord, men ingen aktion. Knap er en ting blevet besluttet, før den næste regering stopper dem.
Ifølge det store italienske dagblad ”La Stampa” har landets nuværende trafikminister Danilo Toninelli lovet at lancere et projekt, der skal fjerne store skibe fra Venedig på lang sigt.
Han hævder også, at hans ministerium arbejder på en overgangs-løsning. Den kræver dog nogle måneder for at gå igennem det italienske parlament.
I mellemtiden beskylder Venedigs borgmester Luigi Brugnara regeringen i Rom for at lukke både øjne og ører for byens problemer.
”Uheldet kunne være endt meget værre. Episoden fra søndag er et bevis på, hvad der sker, n¨år ingen viser vilje til at handle. Vi vil have en løsning nu, inden der sker en katastrofe. Vi vil ikke vente i ti år,” siger borgmesteren til italienske medier.
Det svære for Venedig er, at byen lever af turister. I 2018 var det over 1,5 millioner. De kommer med mange gode penge, men slider også hårdt på de gamle bygninger, kanaler og veje.
Turisterne har samtidig jaget tusinder af de oprindelige beboere ud af den smukke by, der i dag kun har 55.000 indbyggere. For få år siden var der 260.000.
De store krydstogtskibe er ikke kun visuelt markante, når de lægger til kajs midt i Venedig. De forurener og belaster miljøet i den sarte lagune.
Den store Giudecca kanal er en af Venedigs mest befærdede trafik-årer. Her sejler hver dag i hundredevis af færger, udflugtsbåde, taxi-både og gondoler.
De ligner børne-legetøj ved siden af de enorme krydstogtskibe, der i øjeblikket må være op til 96.000 tons i Venedigs kanaler….