EU-Kommissionen har i dag fremlagt en plan for, hvordan Europa kan vende tilbage til bare nogenlunde normal-tilstande for rejser og turisme.
Grundlæggende vil EU tillade, at den i øjeblikket stærkt begrænsede rejsefrihed bliver åbnet i små skridt ad gangen i de forskellige lande.
Ferie-rejser bliver kun tilladt til områder i Europa, hvor Corona pandemien er overstået eller er på lavt plan. Regionerne skal kunne garantere, at deres hospitaler og sundheds-system kan håndtere turisternes tilstrømning.
Samtidig skal hoteller og turist-attraktioner indføre nye strenge hygiejne- og sikkerheds-regler. Det er f.eks. begrænsninger i antallet af gæster, så de kan holde en social afstand til hinanden.
Ifølge TV2 spekulerer EU-Kommissionen også i at udstede et slags ”corona pas”: Rejsende skal således tjekkes for både Corona virus og antistoffer, som de har dannet efter at være smittet.
I princippet vil det svare til, at rejsende skal have foretager nogle injektioner, inden de må rejse ind i andre lande.
Påkrævede Injektioner kender vi allerede i dag i forbindelse med rejser til eksotiske destinationer i f.eks. Asien eller Afrika.
Under alle omstændigheder må flyrejsende regne med, at de skal have ansigts-maske på. SAS indfører maske-tvang fra mandag den 18. maj og følger dermed i kølvandet på f.eks. KLM, Lufthansa, El Al, og Singapore Airlines.
Om EU-Kommissionens forslag har nogen chance for at blive gennemført, får vi at se i de kommende dage. Hvert enkelt medlems-land skal nemlig godkende eller afvise det.
I praksis regner Kommissionen med, at to lande, der har samme lave infektions-tal, kan åbne trafikken mellem sig.
Bruxelles vil også offentliggøre et digitalt landkort, hvor både ferie- og forretnings-rejsende løbende kan orientere sig om status i de enkelte EU-lande….
(Indledningsfoto til artiklen: Olivia Snyder / Unsplash)
Skriv et svar