Selvom ikke særligt mange danskere har brugt hoteller i år på grund af Corona rejse-restriktionerne, og kun meget få udlændinge har boet på dansk hoteller, kan det jo være praktisk at bruge tomrummet til at planlægge for fremtiden.
Hvis man har fire-benede kæledyr i hjemmet, er det altid en udfordring med ferier. Kan man tage dem med, eller skal vovse og mis parkeres hos naboer, familie og på pension, mens ejerne er ude at rejse?
21 procent af danskere med kæledyr vil gerne tage dem med på rejsen, viser en analyse, som den store booking-portal Hotels.com har lavet.
36 procent siger dog samtidig, at de nok vil lade dyrene blive derhjemme, fordi de begrænser menneskenes udfoldelses-muligheder i ferien.
Dertil kommer, at næsten en tredjedel – 31 procent – forventer, at der ikke findes passende overnatnings-muligheder på hotel eller hostel, hvis man har kæledyr med.
Hotels.com har derfor indrettet en særlig sektion af sin portal, hvor man nu kan søge efter særligt kæledyrs-venlige hoteller. ”Best Pet Friendly” kaldes de.
Og selvom rejsebranchen måske nok er gået helt i hundene for tiden, findes disse kæledyrs-glade hoteller bestemt også i Danmark.
Mange af dem tilbyder ligefrem, at man kan tage sin hund med på nytårs-ferie. En ”staycation”, hvor kæledyret kan være sammen med sine mennesker på værelser, hvor de ikke bliver skræmt af raketter og brag udefra gaden og nabohaven.
Hotel.com’s kunder har udvalgt følgende tre danske hoteller, som de mest kæledyr-venlige her i landet:
Clarion Hotel Copenhagen Airport
Det store højhus-hotel ved Københavns Lufthavn har stor succes med at tilbyde nytårs-overnatninger med kæledyr. Sidste år var flere hundrede pelsede venner samlet under samme tag.
På grund af naboskabet med lufthavnen er Clarion hotellets værelser specielt godt lyd-isolerede.
Clarion bliver bedømt til karakteren 9 på Hotels.com’s Loved by Guests skala.
71 Nyhavn Hotel
Dette hotel i Københavns hjerte er noget dyrere, men glimrer med masser af historisk stemning og diskret elegance. Dertil kommer en flot udsigt til havnen.
71 Nyhavn Hotel har en flot score på 9.2 på Loved by Guest skalaen hos Hotels.com
Hotel Royal i Aarhus
Royal er Aarhus’ ældste hotel med en placering, der har domkirken på den ene side, cafeerne på den anden side og byens travle havn lige ude foran.
Royal har en Loved by Guests bedømmelse på 9 hos Hotels.com….
(Indledningsfoto til artiklen: Bruno Emmanuelle / Unsplash)
Skriv et svar