Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Afklædte kroppe forbudt

Afklædte kroppe forbudt

I de seneste par år har flere sydlandske turist-steder strammet reglerne for, hvordan de udenlandske gæster går klædt i deres gader.

Sidste år indførte Palma de Mallorca f.eks. dress-code på sine restauranter, cafeer og barer, hvor turister ikke må komme ind med nøgne overkroppe.

De lokale indbyggere opfatter det som respektløst og ofte ligefrem provokerende, når turisterne går halvnøgne rundt uden for strande og pool-områder.

Nu strammer den portugisiske ferieby Albufeira ekstra op.

Her bliver det fremover forbudt at spadsere rundt i byen i badebukser eller bikini. Overtrædelser kan koste mange tusinde kroner i bøder.

Ifølge den portugisiske avis ”Correio da Manha” skal turisterne altid gå med mindst en t-shirt i gader og på strand-promenaden. Små bikini-trusser. Badedragter og badebukser er no-go.

I den portugisiske ferieby Albufeira skal afklædte turister fremover blive på strande og i hoteller. De må ikke gå rundt i byen i badetøj. (Foto: Vera / Pexels)

Albureiro vil ikke kun skåne sine indbyggeres øje mod for meget nøgenhed. Druk i gaderne, offentlig urinering og spytning samt unødig støj i gaderne skal også forbydes.

Det samme gælder for intenst kysseri og seksuelle handlinger.

Overholder turisterne ikke de nye ordensregler, kan det koste mellem 300 og 1.800 euro i straf. Det svarer til 2.200 og 13.600 danske kroner.

Forslaget fra Albufeiras byråd er lige nu sendt til offentlig høring hos lokalbefolkningen i 30 dage. Godkender indbyggerne de strammere regler, vil de blive iværksat omgående.

Jeg nævnte tidligere i artiklen Palma de Mallorca som en af de andre turist-hotspots, der har indført skrappere ordens- og beklædnings-regler.

Jeg kunne også fremhæve byen Lignano i den italienske region Venetia, der har haft en ”anti-bikini-lov” siden maj sidste år.

Den betyder, at det er forbudt at bære bikinier, badebukser eller badedragter uden for strande, hoteller og strand-promenader.

Lignende regler er indført i den italienske kystby Santa Margherita Ligure, hvor man ikke må gå rundt i badetøj eller med nøgen overkrop andre steder end på strandene….

(Indledningsfoto til artiklen: Fellipe Ditadi / Unsplash)  

 

 

 

mar 5, 2025Leif Bomberg
Lidt luksus selv på EconomyNu skal I have ETA for at besøge England

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. marts 2025 Charterrejser, Livsstil, Rejseting, Trends, TurismeAfklædte kroppe forbudt, ALBUREIRO, DRESS CODE I TURISTBYER
Udvalgte rejseartikler
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Tyskland er danskernes nummer ét
Amerikanere strømmer til Danmark
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk