Engang imellem kan det være nødvendigt at skifte navn for at gøre det klart for kunder og verden, hvem man er.
Det gælder også for flyselskaber eller snarere koncerner med flere flyselskaber ombord.
Lufthansa nøjes med at kalde dig for Lufthansa Group, selvom både Lufthansa selv, Austrian, Swiss, Brussels Airlines, Eurowings, Discover og ITA hører med.
I den konkurrende IAG gruppe ligger flyselskaber som f.eks. British Airways, Iberia, Aer Lingus.
Lidt mere forvirrende bliver det, når man hedder Air France-KLM og tager flere og flere andre flyselskaber under sine vinger.
Et af dem er danske SAS, som Air France-KLM i øjeblikket ejer 19,9 procent af. Fra efteråret er det planen, at den danske stat sælger fra, så den fransk-hollandske gruppe får 60,5 procent af SAS.
Senest på det tidspunkt kunne det nok være en god idé med et navneskifte.
Ikke mindst, fordi Air France-KLM ejer lavpris-selskaberne Transavia og står som favorit til at købe Portugals nationale flyselskab TAP Air Portugal senere i år.
Ifølge den store hollandske avis ”De Telegraaf” overvejer topledelsen i øjeblikket at fjerne både Air France og KLM fra gruppe-navnet.
I stedet gættes på ”The Blue Group”, fordi alle flyselskaber i den nye konstellation har mange blå farver i både logo og bemaling af fly. Tænk blot på SAS.
De enkelte flyselskaber i ”den blå gruppe” skal dog fortsat beholde deres nuværende navne, logo osv.
Det er kun en ny gruppe – et slags fælles holding selskab – som skal have en passende betegnelse.
Air France-KLM blev i øvrigt dannet i 2004 som en fusion af Frankrigs og Hollands nationale flyselskaber….
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar