Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Air Greenland får en ekstra Airbus

Air Greenland får en ekstra Airbus

Mens diskussionen ophedes i Grønland, hvorvidt øen skal løsrive sig fra Danmark og i stedet indgå et tættere samarbejde med USA, kommer nyheden om, at Air Greenland vil udvide med et ekstra Airbus fly.

Det er dog ikke til at oprette nye ruter til Washington, New York eller Donald Trumps hjemmebane i Florida, men faktisk til at udvide de eksisterende flyforbindelser mellem København og Grønland.

Air Greenland ejer i forvejen en stor Airbus A330-800, der håndterer øens vigtigste flyrute mellem Nuuk og København.

Dertil kommer nu en mindre Airbus A320neo, som Air Greenland vil lease til ruten mellem Ilulissat og København. Det skal være fra foråret 2027.

Ilulissat ligger i det nordlige Grønland, og her bygges i øjeblikket en ny lufthavn. Den åbner fra 2026 med en 2.200 meter lang start- og landings-bane, som kan bruges til internationale passager- og fragtfly.

Air Greenlands nuværende store Airbus A330-800 bruges på ruten mellem København og Nuuk. Fremover skal der indsættes en ekstra og mindre Airbus A320neo, når den nye lufthavn i Ilullisat i Nordgrønland står færdig. (Foto: Air Greenland)

Airbus fabrikkerne har i øjeblikket en ventetid på nye mellem seks og syv år på nye A320neo fly. Derfor foretrækker Air Greenland at lease sin nye maskine fra finans-selskabet Carlyle.

Det er meningen, at det nye A320neo fly primært skal styres af Air Greenlands piloter fra det større Airbus A330-800.

Samtidig vil Air Greenland begynde at omskole et antal piloter fra selskabets små Dash-8 turbo-prop-fly, der i dag primært bruges til indenrigs ruter i Grønland.

Inden det kommer så langt, kan Grønland allerede nu mærke en stærkt stigende interesse for flyrejser fra og til Danmark.

Når sommer-sæsonen åbner om en måneds tid, har Air Greenland aftalt med det danske flyselskab JetTime om at lade sine Boeing 737 maskiner forbinde Nuuk med flere andre lufthavne i Danmark. Desuden har et rejsebureau i Århus sine egne rutefly fra JetTime.

Og apropos Donald Trumps interesse for at købe eller overtage Grønland – så begynder den første flyrute mellem USA og Grønland til sommer.

Den var dog planlagt længe, inden Trump blev præsident, og håndteres af det store flyselskab United Airlines mellem New York og Nuuk….

(Indledningsfoto til artiklen: Air Greenland)

mar 2, 2025Leif Bomberg
18 millioner fløj fra DanmarkBillund vil uden Ryanair

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. marts 2025 Flyselskaber, Rejser, Trends, Turismeair greenland, Air Greenland får en ekstra Airbus, airbus a320neo, ilullisat
Udvalgte rejseartikler
Saudi får vilde rutsjebaner
TUI hotel i krig med solstole mafiaen
Vandreture dyrere på Madeira
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk