Hvordan lyder det med en forlænget weekend i polske Gdansk eller en spontan smut-tur til Oslo?
I år byder påskeferien på rig mulighed for at pakke kufferten til en billig storby-rejse i Europa eller solferie nede ved Middelhavet.
Gdansk kan faktisk købe en tur / retur billet til for bare 793 kroner, viser data fra rejse-søge-maskinen momondo.
Problemet er blot, at kun hver tiende dansker vurderer, at han eller hun har behov for en rejseforsikring – uanset om der er tale om et kort storby-trip eller en ferie sydpå.
Den slags spare-iver eller arrogance kan imidlertid ende med at gøre en billig ferie ekstrem dyr, advarer ERGO Forsikring, som mange sikkert også husker under sit gamle navn Europæiske Rejseforsikring.
ERGO har ladet analyse-firmaet Kantar Gallup foretage en rundspørge, som afslører, at 9,3 procent af danskerne pakker kufferter og tager afsted uden en rejseforsikring.
“Man kan hurtigt blive revet med af de billige priser på storbyrejser her i påsken, fordi der ikke skal lægges den helt store pose penge for at komme afsted,” forklarer Peter Steen Olsen. Han er CFO og talsperson for Ergo Forsikring i Danmark:
”Storbyferier er bare ikke risikofrie rejser at tage på. En lommetyv eller mistet bagage kan hurtigt endevende budgettet. Har man ikke rejs-eforsikringen i orden, står man selv for at dække udgifterne” fortsætter han.
Samtidig forbinder mange danske solferien som ”safe travel”.
Ifølge samme analyse er solferien nemlig den type rejse, som de færreste forbinder med at få brug for hjælp fra en rejse-forsikring. Nemlig kun 6,3 procent:
“Solferier byder ofte på afslapning og ro, men kan også betyde ekstra risici for at komme til skade,” fortæller Peter Steen Olsen.
”De fleste oplever heldigvis kun småskader som f.eks at træde på noget skarpt, når man går med bare tæer i sandet,” siger han videre.
Forsikrings-manden tilføjer, at der så er andre danskere, som kaster sig også ud i helt nye oplevelser på ferien som vand-sport.
Den kan ende i dyre hospital-sregninger, som man selv må punge ud for, hvis man ikke er forsikret hjemmefra….
(Indledningsfoto til artiklen: ERGO Forsikring)





Skriv et svar