Mange krydstogt-skibe har indrettet små gallerier med udstillinger af malerier, fotos og figurer, der skal give gæsterne ombord noget andet at se på end havet, pool-områderne, barerne, show-teatret og jetonerne i skibets kasino.
Man kan ofte diskutere kvaliteten af disse sejlende gallerier. Kunst-kendere vil nok kalde dem kitsch, og priserne, som krydstogt-gæsterne betale for at erhverve et af galleriernes værker er da også overkommelig.
MSC Cruises’ datter-rederi Explora Journeys er kendt for sine luksuriøst indrettede skibe, hvor der kun er adgang for voksne – ingen børn.

(Foto: Explora Journeys)
Desuden er Exploras skibe meget mindre end verdenshavenes giganter, der har op til 10.000 mennesker ombord ad gangen.
Nu vil Explora Journeys så også sørge for, at de dyrt betalende krydstogt-gæster kan få en kunst-oplevelse i klasse med resten af udbuddet ombord.
Explora er således gået i samarbejde med den kendte galleri-kæde Clarendon Fine Art, der gennem de seneste 20 år har oparbejdet et godt ry for at vise moderne kunst.

(Foto: Explora Journeys)
Til lands råder Clarendon over 90 gallerier i Storbritannien og USA. Nu kommer så også to flydende udgaver på de gode skibe EXPLORA I og EXPLORA II.
Det nye samarbejde blev i weekenden fejret ved et event i Clarendon Fine Arts flagskibs galleri i Londons eksklusive bydel Mayfair.
Clarendon indretter sig på dæk 5 på Explora skibene, hvor bl.a. værker af berømte kunstnere som Picasso, Warhol og Hockney vil blive udstillet. Det gælder også nyere navne som f.eks. Mr. Brainwash eller Christian Hook.
Udstillingernes indhold vil blive ændret regelmæssigt, så Explora-gæster kan finde nye værker på hver eneste krydstogt.

(Foto: Explora Journeys)
Alle udstillede værker kan købes, og Clarendon Fine Art sørger for en sikker forsendelse til køberens adresse.
Ud over selve udstillingerne vil Clarendon Fine Art tilbyde et ”Art Luminary and Enrichment Programme” ombord.
Det er 30- til 45-minutter lange seminarer, hvor deltagerne lærer en masse om aktuelle kunst-trends, opbygning af en egen kunst-samling og den emotionelle virkning, som kunst kan have på mennesker. Seminarerne skal henvende sig både til begyndere og erfarne kunst-samlere….
(Indledningsfoto til artiklen: Explora Journeys)

(Foto: Explora Journeys)

(Foto: Explora Journeys)

(Foto: Explora Journeys)





Skriv et svar