Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bedre lys i Metroen

Bedre lys i Metroen

En del passagerer har brokket sig over, at belysningen i flere af Københavns meget befærdede Metro stationer var noget dunkel om aftenen og på mørke vinterdage.

Fra i dag og over de kommende måneder får flere Metro stationer på linjerne M1 og M2 derfor ny og moderne LED-belysning.

De nye lamper skal gøre stationerne lysere, mere behagelige at færdes på og løfte oplevelsen for passagererne.

Installationen af de første nye lys er netop afsluttet på Nørreport, og i den kommende tid følger flere af Metroens ældste stationer efter.

De nye LED-lys erstatter den oprindelige belysning, som har været der, siden Metroen åbnede i 2002, og som nu bliver udskiftet som led i den løbende modernisering af de ældste stationer.

Belysningen skal skabe en følelse af, at sollyset fra oven når hele vejen ned til perronerne – også efter mørkets frembrud.

”Vi ved, at lys betyder meget for oplevelsen af en station, og at det kan være med til at gøre perronerne lysere og mere behagelige at opholde sig på – især på de stationer, der ligger dybt under jorden,” siger André de Almeida Lopes. Han er projektleder i afdelingen for re-investeringer i Metroselskabet.

”Samtidig er den nye belysning mere energieffektiv end den eksisterende”, fortsætter han.

På Metroens perroner og rulletrapper, hvoraf størstedelen ligger mange meter under jordens overflade, er god belysning central for passager-oplevelsen.

Sådan ser belysningen ud på Nørreport Station i øjeblikket. På artiklens hovedbillede kan man se det langt mere venlige lys i fremtiden. (Foto: Metroselskabet)

Seks af tunnel-stationerne på M1 og M2 ligger 18 meter under jorden, mens Nørreport ligger hele 20 meter nede.

Metroens teknikere indledte med at teste de nye lysprojektører på Christianshavn Station:

Stationens stewards har fået tilbagemeldinger fra flere passagerer om, at der kan mærkes en betydelig forskel på stationens belysning.

Derfor går teknikere nu i gang med at installere lysene på en række andre stationer. I den kommende tid går installationen af den nye belysning i gang på Lergravsparken Station, før flere af Metroens ældste stationer følger efter.

Det er Christianshavn, Nørreport, Amagerbro, Kongens Nytorv og Forum.

Disse stationer åbnede i henholdsvis 2002 og 2003 og er i dag udstyret med forskelligt materiel, som enten skal udskiftes elle renoveres.

De nye LED-lys skal erstatte 24 år gamle projektører. De er energi-besparende og bruger halvt så meget strøm som de oprindelige.

Derudover skaber lysene en følelse af naturligt dagslys under jorden, fordi lysene peger op mod loftet og derefter reflekteres ned på perronerne…. de lyser op mod loftet, hvorefter lyset reflekteres til perronerne.

Den københavnske Metro transporterede 135 millioner mennesker i 2025. Det svarer til mellem 360.000 og 370.000 passagerer om dagen….

(Indledningsfoto til artiklen: Metroselskabet)

 

 

maj 22, 2026Leif Bomberg
Airbnb hopper i biludlejningVi vil holde ferie tættere på

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. maj 2026 Teknologi, togrejserBedre lys i Metroen, københavns metro, NYE DAGSLYS LAMPER PÅ METRO STATIONER
Udvalgte rejseartikler
Her er de stærkeste pas i verden
Husk betalings-kort i ferien
Bliv væk fra Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Højttaler til lige under pladespilleren
  • Smadrer sociale medier børns lære-evne?
  • Samsungs næste FE model bliver dyrere
  • De er danskernes favoritter til streaming
  • Googles nye Pixel 11 kommer på onsdag
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk