Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bedre spa og fitness til søs

Bedre spa og fitness til søs

Når Norwegian Cruise Lines to første skibe i den nye store Prima Plus kasse – Norwegian Aqua og Norwegian Luna – står til søs med betalende passagerer fra henholdsvis april næste år og april 2026, bliver det med en række spændende nyheder om bord.

Begge skibe får f.eks. Mandara Spa og Salon samt Pulse Fitness centre i et helt nyt design og med de seneste nye tiltag i træning og helbreds-komfort.

Desuden får de to krydstogt-skibe som noget helt nyt en særlig Game Zone, der spreder sig over to dæk.

Afslapning med havudsigt i de store spa- og wellness-centre ombord. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Her kan passagererne bl.a. fornøje sig med en mini-golfbane, der har 12 inter-aktive huller og en separat pickleball bane.

I skibenes spa-centre mødes passagererne af et vandfald i to etager og trapper i marmor. Det hele lyser langt væk af luksus og velvære.

Nyt i spa-områderne er også en ler-sauna, der skal re-vitalisere huden gennem afgiftende rensning og skånsom exfoliering.

Spa-centret ombord friskes op af et to-etagers vandfald. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Passagererne kan vælge mellem en hel stribe forskellige behandlinger inklusive thalasso-terapi, der lindrer muskel-spændinger og forbedrer blod-cirkulationen.

Endelig kan krydstogt-gæsterne nyde fuld udsigt over havet, mens de knokler løs i de nye Pulse Fitness centre ombord. Her er et stort udvalg af maskiner, træningstimer og et dedikeret spinning-studie.

Norwegian Aqua bliver færdig først og vil fra april 2025 stævne ud fra Port Canaveral i Florida op syv-dages Karibien kryds til bl.a. Puerto Plata i Den Dominikanske Republik, Tortola på De Britiske Jomfru-øer, St. Thomas og Great Stirrup Cay. Sidstnævnte er rederiets private ø på Bahamas.

De nye skibe har store interaktive minigolf baner fordelt over to dæk. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Senere næste år i augst skal Norwegian Aqua tage på fem- og syv-dages togter fra New York til Bermudas. Året afsluttes med øst-karibiske sejladser fra Miami fra oktober 2025 til april 2026.

Søsterskibet Norwegian Luna følger efter den 4. april 2026. Også her bliver det med krydstogter i Karibien og besøg i bl.a. Honduras, Mexico og Belize som første destinationer….

(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)

 

okt 28, 2024Leif Bomberg
Flere vil stå på ski i ØstrigNu kan I flyve lige til pyramiderne

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

28. oktober 2024 Krydstogter, LivsstilBedre spa og fitness til søs, krydstogter, norwegian aqua, norwegian cruise line, norwegian luna
Udvalgte rejseartikler
Natur-rejser hitter hos danskerne
Disse lande er bedst i livskvalitet
Her er de stærkeste pas i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
  • Vigtigt søkabel fylder 50 år
  • Microsoft sænker RAM-krav til Windows
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk