Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bedste ferie steder for børn og familier

Bedste ferie steder for børn og familier

En middelhavs-ø, der normalt har masser af sol, palmer og blåt badevand – blot ikke lige i de seneste par uger – er blevet kronet som Europas bedste rejsemål for en familie-ferie.

Kåringen er foretaget af engelske easyJet, der er Europas næst-største lavpris flyselskab efter Ryanair.

I de senere år har easyJet også udviklet sig til at blive en stor charter- og pakke-rejse udbyder, hvor man ikke kun køber flybilletten, men ”das ganze Molevitten” med fly, hotel, arrangementer osv.

easyJet Holidays er blevet en så gedigen succes på hjemmebanen i England, at flyselskabet også har åbnet sit ferie-rejse-afdeling i Tyskland, Frankrig og Schweiz

I mellemtiden har også andre flyselskaber fået samme idé. Senest gælder det SAS med sine Holidays, men også Norwegian og Ryanair er gået samme vej.

Never mind. easyJet mener nu, at flyselskabets Holidays division med 2,5 millioner gæstet om året og over 8.000 hoteller i godt 100 destinationer er så vel-etableret på markedet, at man godt kan lave sine egne ranglister over de bedste steder at holde ferie i Europa.

Den første Top-10 af slagsen er netop offentliggjort, og dens indhold ser ikke meget anderledes ud end, når danske pakkerejse udbydere viser deres hitlister over de mest populære rejsemål.

Spanien indtager således en suveræn førsteplads hos easyJet med seks pladser i Top-10. Aller-øverst ligger Mallorca, der jo også er både danskernes, briternes og tyskernes mest populæe ferieø.

På andenpladsen hos easyJet lander Algarve kysten i Portugal foran Costa del Sol i Spanien. Også velkendte spanske destinationer som f.eks. Barcelona, Ibiza og Costa Blanca er at finde i Top-10 ligesom f.eks græske Kreta eller italienske Sardinien.

easyJet understreger, at selskabets nye ”Family Holiday Index” fokuserer kraftigt på de rejse-detaljer, der er vigtige, når man tager med børn på ferie i udlandet.

Det er f.eks, adgang til strande og pools eller udbredelsen af familie-venlige attraktioner som vandparker og minigolf.

Desuden lægger easyJets analytikere vægt på prisniveau, hotellers børne-venlighed, nærhed til lufthavne, og at flyvetiden ikke må overstige fire timer….

(Indledningsfoto til artiklen: Call Me Fred / Unsplash)

(Grafik. easyJet)

 

 

mar 16, 2026Leif Bomberg
Kongen skifter cockpitÅbner flere flyruter til vovser

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. marts 2026 Charterrejser, Livsstil, Rejseralgarve, Bedste ferie steder for børn og familier, easyjet, easyjet holidays, family holiday index, mallorca
Udvalgte rejseartikler
Europas bedste til solo rejsende
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
De grønneste byer i Europa
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk