Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Benzin er billig i Tyskland

Benzin er billig i Tyskland

Hvis danskerne tager sydpå i egen bil – og bilen kører på benzin eller diesel – er der pludseligt mange penge at spare i Tyskland.

Gennem flere år har forskellene mellem de tyske og danske brændstof-priser ikke været særligt store. I hvert fald ikke, så det kunne svare sig at køre efter det.

Siden nytår har Danmark imidlertid gjort benzin 23 øre dyrere pr. liter og diesel 15 øre ved hjælp af øgede afgifter. Dertil kommer yderligere 65 øre, fordi udlignings-afgiften for dieselbiler afskaffes.

Alt i alt betyder det, at danskerne lige nu kan spare i gennemsnit to kroner per liter benzin eller diesel ved at tanke i Tyskland.

Danskerne, der bor tæt ved grænsen, var selvfølgelig de første til at udnytte de lave priser.

Fleggaards grænse-butikker kan mærke, at flere danskere kører syd for grænsen på grund af lave priser på benzin og diesel. (Foto: Fleggaard)

Det varede dog ikke længe, inden også danskere fra længere oppe i landet, opdagede prisforskellen i brændstof.

Det har man bl.a. kunnet mærke hos den største kæde af grænsebutikker – Fleggaard – der har haft 23 procent flere kunder i januar – sammenlignet med samme måned for et år siden.

Omsætningen voksede med hele 31 procent, så hver dansk kunde hos Fleggaard må have brugt flere penge.

Fleggaard har i det hele taget registreret mange flere kunder, der kommer kørende langvejs fra. De kommer næppe alene på grund af de lave brændstof-priser.

Ifølge butikskæden havde man i januar 38 procent flere kunder fra Aalborg, 48 procent flere fra Aarhus og 22 procent flere fra Odense. Selv fra København og omegn var stigningen 12 procent.

Hos Fleggaard regner man i øvrigt med at se endnu flere kunder i her i uge syv og otte, hvor skolerne holder vinterferie. Mange tager sydpå på skiferie og tager et stop undervejs i grænsebutikkerne….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

feb 10, 2025Leif Bomberg
Geneve er mest populær hos SASFørste nye rute efter Ryanair

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

10. februar 2025 Livsstil, Rejser, TrendsBenzin er billig i Tyskland, fleggaard, grænsebutikker
Udvalgte rejseartikler
Påskeferien er blevet billigere
Amerikanere strømmer til Danmark
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk