Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Byer med flest turist tyverier

Byer med flest turist tyverier

Vi skal lige have taget et billede af domkirken, besøge det livlige marked, slappe af i en cafe med tasken dinglende over stolerygge. Et øjeblik efter er pungen eller tasken væk.

Turister er altid kriminelles favorit-ofre. Sådan er det hver sommer, og ærgrelsen hos ofrene er lige stor hver gang.

Lad det være et uopdaget greb i lommen eller skuldertasken, indbrud i bilen eller hele bilen, der bliver stjålet. Rejsen kan blive ødelagt på et øjeblik.

Risikoen for at blive udsat for tyverier er forskellig fra by til by. Derfor er det godt at vide, hvor faren er størst – og det er den sjovt nok ikke altid dér, hvor der er flest turister.

Barcelona er den storby i Europa, hvor der størst chance for at blive offer for en lomme- eller tasketyv. (Foto: Freepik)

Det viser en undersøgelse, som det tyske rejsebureau Paul Camper har foretaget. Her har man kigget nærmere på kriminal-statistikkerne for 25 af Europas mest populære ferie-rejsemål.

I den forbindelse har rejsebureauet også lavet en beregning af, hvor stor faren er for at blive offer for et tyveri

Ret interessant er det f.eks, at Istanbul er meget bedre end sit rygte. Storbyen ved Bosporus med 15 millioner indbyggere og lige så mange turister er faktisk den sikreste af samtlige 25 testede turist-magneter.

Farligst er til gengæld helt Barcelona i Spanien med klart Milano i Italien med 141.746 anmeldte lomme- og taske-tyverier om året. Det giver en risiko for at blive offer for 1:70.

Langt oppe på ranglisten ligger desværre København med en risiko for at blive ramt er 1 af 264 turister.

Frankrig er det land i Europa, hvor risikoen for biltyveri eller indbrud i bilen er størst. (Foto: Freepik)

Næsten lige så udsat er London, hvor faren for at møde en lommetyv er 1:367. I den britiske hovedstad skal man især passe på i Westminster og på Camden Market.

Helt anderledes er situationen i Palma de Mallorca. Her bliver kun én af 1.600 turister udsat for lomme- eller taske-tyveri. Stockholm er ikke meget bedre med 1:322.

Det europæiske land, hvor biltyverier og indbrud i biler er mest udbredt, er Frankrig. Det sker 242 gange for hver 100.000 indbyggere. Næsten lige så slemme er Schweiz med 217 og Italien med 213 tilfælde.

Her er så på Paul Campers Top-10 over de europæiske storbyer, hvor faren er størst for at blive offer for et taske- eller lomme-tyverier.

De to angivne tal viser henholdsvis antallet af anmeldte tyverier, og hvor stor udbredelsen er i forhold til antallet af årlige turister:

  1. Barcelona i Spanien – 141.746 tyverier – 1:70 risiko
  2. Madrid i Spanien – 88.516 – 1:104
  3. Milano i Italien – 21.560 – 1:162
  4. København i Danmark – 14.000 – 1:214
  5. Rom i Italien – 40.000 – 1:250
  6. Stockholm i Sverige – 9.000 – 1:322
  7. Amsterdam i Holland – 20.000 – 1:330
  8. London i England – 43.886 – 1:367
  9. Edinburgh i Skotland – 4.000 – 1:450
  10. Bruxelles i Belgien – 6.000 – 1:500

(Indledningsfoto til artiklen: Freepik)

 

aug 10, 2025Leif Bomberg
Emirates forbyder power banksFlot stjerne himmel ja tak

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

10. august 2025 Analyser, Rejser, RejsetingByer med flest tyverier, lande i europa med mange biltyverier, paul camper, storbyer i europa med mange lommetyverier
Udvalgte rejseartikler
Hotel på månen skal åbne i 2032
17 danske rejse bureauer under samme tag
Bangkok er den mest besøgte by
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Får iPhone 18 Pro et helt nyt design?
  • Wikipedia åbner omsider for AI
  • Peugeot vækker opsigt med nyt elbil design
  • ASUS dropper nye telefoner
  • TikTok strammer sine alders-regler i Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk