Mens priserne på flyrejser (angiveligt) brager i vejret, booker camping-folket løs som aldrig før på danske pladser.
31 procent flere bookinger kan den danske camping-kæde First Camp registrere, siden Hormuz strædet blev lukket i marts og sendte oliepriserne i vejret.
Samtidig kan First Camp mærke, at der er sandhed i de konjunktur målinger, som analyse-firmaet Voxmeter udsender med jævne mellemrum.
Den seneste måling viser således, at der i april er sket et fald på 20 procent af danskere, som vil tage på udlands-ferie i de næste tre måneder. Nu ligger tallet på hver tredje.
Et eller andet sted vil vi jo holde sommerferie, og hos First Camp tyder alt på, at der kommer mange flere danske gæster på kædens 15 camping-pladser.

(Foto: First Camp)
Alene i ugerne 10 til 15 solgt en tredjedel – 31 procent – flere nætter i sommerferien, når man sammenligner med samme periode for et år siden.
”I det tidlige forår så det også okay ud med bestillinger for sommeren, men bookingerne har virkelig taget til hen over de senere uger,” konstaterer Kent Lodberg.
Han er Head of Marketing hos First Camp, der samlet driver over 70 campingpladser i Sverige, Danmark, Finland og Norge.
”Hvad der ligger bag danskernes valg om at booke så meget camping lige for tiden, kan vi ikke sige med sikkerhed, men olie-prisernes høje udspring som følge af krigen i Iran rammer præcist sammen med det boom i bestillinger, som vi oplever,” fortsætter han.
Han tilføjer, at en række kendte rejse-selskaber har sendt ekstra-regninger til tusinder af kunder i de senere uger. Det gælder bl.a. Bravo Tours, Primo Tours og Riis Rejser.

(Foto: First Camp)
Frygten for ekstra udgifter kan være med til at afholde flere fra at købe en udlands-rejse netop nu. Det behøver man ikke at frygte ved camping:
”Prismæssig gennemsigtighed er blevet vigtigere end nogensinde før,” siger Kent Lodberg.
Kunderne vil vide, hvad de får og præcist, hvad de betaler for .Derfor har vi overordnet set styrket gennemsigtigheden i vores priser,” siger han videre.
First Camp kæden driver camping-pladser under varemærkerne First Camp, Jesperhus Feriepark, Leksand Resort, Apukka Resort, Kronocamping Lidköping og Via Claudia.
Alt i alt tilbyder First Camp over 20.000 stand-pladser til camping-vogne og auto-campere samt flere end end 3.500 hytter.
(Indledningsfoto til artiklen: First Camp)





Skriv et svar