Solcremen har fået fast plads i mange danske strand-tasker, men mændene halter stadig efter, når de tager på ferie i solbeskinnede lande.
Mens hele 80 procent af danskerne svarer, at de smører sig med solcreme flere gange om dagen, når de er på ferie, gælder det kun en fjerdedel af mændene.
Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført, som den store charterferie-udbyder Apollo har gennemført.
Ifølge analysen svarer 15 procent af kvinderne, at de sjældent eller aldrig bruger solcreme på ferien, gælder det hele 23 procent af mændene. Samtidig svarer 44 procent af herrerne, at de nøjes med at smøre sig én til to gange om dagen. Kun knap tre procent smører sig ind efter hver svømmetur.

Danske kvinder er meget bedre til at tage solcreme på end mænd, viser ny analyse. (Foto: Roberta Sant’Anna / Unsplash+)
De tal synes Mette Lolk Hanak, der er forebyggelses-direktør i Kræftens Bekæmpelse, er lidt alarmerende. Hun siger, at der fortsat er behov for at minde danskerne om gode solvaner:
”Solbeskyttelse er særligt vigtig, når vi rejser sydpå, hvor solens UV-stråling er stærkere. Hvis vi glemmer solrådene om skygge, solhat og solcreme, risikerer vi, at ferien bliver ødelagt af en smertefuld solskoldning. På længere sigt er konsekvenserne endnu mere alvorlige, da solskoldninger øger risikoen for modermærkekræft.”
Apollos rundspørge viser også, at danskerne halter efter vores nabo-lande, når det gælder solbeskyttelse i ferien: Mens 80 procent af danskerne smører sig flere gange dagligt på udenlands-ferien, gælder det 82 procent af svenskerne og hele 88,4 procent af nordmændene.
Samtidig svarer 19 procent af danskerne, at de sjældent eller aldrig bruger solcreme. Det samme gælder 18 procent af svenskerne og kun 11 procent af nordmændene.
”Vi danskere er gode til meget – men når det gælder solcreme, har vi noget at lære af vores nordiske naboer. Solbeskyttelse er afgørende, og jeg håber, at flere vil lade sig inspirere denne sommer,” tilføjer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør i Apollo i Danmark.
Til sidst kommer her nogle gode råd fra Kræftens Bekæmpelse om brug af solcreme:
- Brug en Svanemærket solcreme med mindst faktor 30 i rigelige mængder.
- En god huske-regel er en håndfuld solcreme pr. krop.
- Smør dig ind om morgenen, før du går ud i solen
- Smør dig ind to gange med ca. 10 minutters mellemrum. Det sikrer et jævnt og dækkende lag uden “helligdage” på huden.
- Gen-indsmør efter badning eller hvis du sveder
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar