
De fleste elbil-ejere er glade for deres køretøj i Danmark. Her er der jo heller ikke langt til den nærmeste ladestation, og de enkelte køreture er sjældent længere end 200 kilometer ad gangen.
Helt anderledes i udlandet, hvor rigtigt mange vil tage deres elbil på den første skiferie her i de næste par uger.
En del af dem er dog ikke helt trygge ved det eventyr ventende i udlandet. Med lange afstande og lave temperaturer, som elbilernes batterier ikke er begejstrede for.
Ifølge en ny analyse fra elselskabet Energi Fyn er næsten hver anden elbil-ejer bekymret for ferien. Mere præcist 46 procent.
Den store nervøse andel undrer Kenneth Christiansen, der er salgs- og marketingchef hos Energi Fyn:
Elbiler bliver mere og mere allemands eje, så hvis man ikke selv har været på ferie i sin nye elbil, kender man sandsynligvis nogen, der har været afsted – også på skiferie. Dem kan man dele erfaringer med og forhåbentligt få taget brodden af nervøsiteten,” siger han.

Mange får en overraskelse, når de første gang skal køre i elbil i snevejr og frostgrader. (Foto: Toa Heftiba / Unsplash+)
Energi Fyn anbefaler, at man skal huske at planlægge ferieruten i elbil. Det er vigtigere end på benzin- og diesel-biler.
Man skal også huske, at rækkevidden på en elbil er kortere i koldt frostvejr. Hvis elbilen kan køre 500 kilometer på en opladning om sommeren, er det nok kun 400 om vinteren,
Desuden er det en god idé at have flere apps til elselskaber og lade-udbydere installeret på sin smartphone. Det gælder om at have så god en dækning af ladestandere som muligt.
De gode råd til skiferie-kørsel i elbil bliver suppleret af OK Energi:
Her fortæller man, at der stort set ikke er nogen udfordringer med at finde lade-muligheder, når man kører nordpå til Sverige og Norge.
I Norge vil man f.eks. opleve, at mange feriehytter har fået installeret ladere i stil med dem, vi kender fra danske garager og carporte.

Det gælder om at være godt forberedt, hvis man vil bruge sin elbil til skiferien. (Foto: Halfpoint / Shutterstock / Energi Fyn)
På de store online portaler for feriehuse kan man også søge specifikt efter hytter og boliger, der har opladere til elbiler.
Helt modsat kan det være sydpå. Lande som Italien eller Frankrig har set ikke samme udbredelse af ladestandere.
Lidt mærkeligt, eftersom begge lande har store bilfabrikker, der fremstiller elektrisk drevne personbiler.
Meget bedre er det langs de tyske og østrigske motorveje, men det kan også her være en udfordring, når man kører op i bjergene og vil bo i mindre byer.
”Det er en god idé at lade elbilen op, inden man kører op i bjergene. Lademulighederne er fortsat begrænsede i Alperne. Det gælder uanset, om man lejer en hytte eller bor på hotel,” forklarer Thor Folmann Krarup. Han er e-mobilitetschef i energiselskabet OK.
Han gør også opmærksom på, at priserne for opladning svinger meget for opladning ude i Europa – især ved lynladning.

Regn med, at en fyldt elbil med tagboks til ski bruger 40 procent mere strøm i koldt vejr og ved motorvejs-hastighed. (Foto: Autopartner)
Her kan det være op til ti gange dyrere at betale strømmen med kreditkort end at bruge lade-operatørens egen app.
Man kan også tjekke, om man vil sit elbil-mærke har billigere adgang til et europæisk lade-netværk. Det har bl.a. VW, Tesla, Mercedes, BMW og Hyundai.
OK Energi advarer, at strømtabet ved at køre i elbil i koldt vejr er endnu større end Energi Fyns tommelfinger-regel:
Hvor rækkevidden normalt er mellem 350 og 500 kilometer under danske forhold, kan den meget vel reduceres med 30 procent ved motorvejs- og bjerg-kørsel, når kulden bider.
En elbil propfyldt med mennesker, bagage og tagboks til skiene bruger også meget mere strøm end normalt. Alene tagboksen kan koste 10 procent i rækkevidde.
Endelig er der lige et par punkter, som mange danske bilister glemmer, når de kører på skiferie i udlandet. Uanset om det er på benzin eller el.

Pas på de nye regler for vinterdæk i Sverige og Tyskland. (Foto: Autopartner)
Det er de enkelte landes regler for dæk og brug af snekæder eller snesokker til dækkene:
I bjergene kan man godt komme ud for, at det lokale politi kræver, at man skal køre ned ad bjerget og først vende tilbage, når der er kæder på dækkene.
Desuden er det en god idé at medbringe et solidt træktov, et par varme tæpper, en god skovl og en stærk lommelygte.
I Sverige er der desuden kommet nye regler i Tyskland og Sverige om, at de påmonterede dæk skal være bjerg- og snefnug-mærket, hvis man vil køre i vinterføre.
De kendes også som 3PMSF dæk – Three Peak Mountain Snowflake – fortæller værkstedskæden Autopartner:
I Sverige er det fra den 1. december til den 30. marts lovpligtigt at køre med vinter- eller helårs-dæk med en mønsterdybde på mindst tre millimeter i sne og isv.
Dæk, der kun er mærket med M+S – Mud og Snow – som mange biler kører med i Danmark, opfylder altså ikke længere kravene til vinterdæk i Sverige og Tyskland.
Til sidst lidt fakta om vinterferie i elbil, som alle bør kende:
- Forvent, at rækkevidden er helt op til 40 procent kortere ved kørsel i koldt vejr i en fuldt læsset bil med tagboks.
- Download flere ladeoperatørers mobil-apps inden du kører afsted. Så kan du få billigere lynladning.
- Tjek f.eks. abetterrouteplanner.com og plugshare.com og hent deres tilhørende mobil-apps. De giver et godt overblik over lademulighederne Tilmeld dig de udenlandske ladeoperatører via en app i stedet for at betale med kreditkortet
- Lad bilen op ved skihytten, hvis det er muligt. Varm batteri og kabine op, inden du kører afsted….
(Indledningsfoto til artiklen: Shutterstock / OK Energi)
Skriv et svar