Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskere vil til Polen i efteråret

Danskere vil til Polen i efteråret

Danskerne ser ud til at søge til Østeuropa, når de kigger efter ferie-rejsemål. Ikke mindst Polen er meget billigere at tage til end de traditionelle destinationer ved Middelhavet eller storbyerne i Vesteuropa.

Ifølge den store charter-rejse-specialist TUI er det især tre polske byer med middelalderlig charme og lave priser, der trækker i danskerne i de kommende uger og måneder.

Sammenlignet med samme periode sidste år er bookinger til Krakow f.eks. steget med 16 procent, mens fremgangen til Prag er 10 procent. Helt amok er bookingerne til Gdansk med mere end en fordobling.

Den tjekkiske hovedstad Prag er f.eks. en energisk by med smukt renoverede middelalder-bygninger.

Bykernen er kompakt og oplagt at udforske til fods, med hyggelige pladser, flotte facader, restauranter, museer og et bredt udvalg af lokalt brygget øl. Både mad og drikke koster mindre end i Danmark.

Krakow er en af Polens ældste byer, hvor middelalder-historie og moderne byliv smelter sammen. I den historiske bymidte kan man vandre gennem brostens-gaderne, opleve Wawel Slot og det trendy Kazimierz-kvarter med caféer, restauranter og barer.

Krakow er også kendt for sine store grønne områder og pris-venlige restauranter. Når mørket falder på, er en sejltur på Weichsel-floden en populær aktivitet blandt de besøgende.

På Polens østersøkyst ligger Gdansk, hvor middel-alder-arkitektur møder strandliv. Byen er en del af Trójmiasto-området sammen med Sopot og Gdynia, hvor mange kilometer -strand forbinder de tre kystbyer.

Kombinationen af kultur, historie og nærhed til vandet gør Gdansk til et populært valg til en kort weekendtur. Blandt oplevelserne er guidede ture til nogle af byens mest Instagram-venlige steder.

TUI flyver med rutefly fra Norwegian og Ryanair mellem Polen og København. Man kan både booke en pakke-rejse eller hotel alene….

(Indledningsfoto til artiklen: TUI)

 

sep 28, 2026Leif Bomberg
Børn pynter Norwegian halefinneMere luksus på floderne

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

28. september 2026 Charterrejser, Rejser, TrendsDanskere vil til Polen i efteråret, efterårsferie, tui
Udvalgte rejseartikler
Danskere vil til Polen i efteråret
Sådan vil vi rejse i 2027
Rejs ikke til Mellemøsten lige nu
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Fin lyd koster mange penge
  • Smartphone salget styrt-dykker
  • Bag en pizza på bare 2,5 minutter
  • Acer laver da også smartphones
  • Nu vil Apple gerne styre vores bolig
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk