Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskerne må elske Tyrkiet

Danskerne må elske Tyrkiet

Her i foråret er danskerne gået helt amok med at rejse på ferie i Tyrkiet.

Alene i marts var der tale om 13.903, hvilket svarer til en stigning på over 50 procent i forhold til samme måned for et år siden. Mere præcist 53,9 procent.

Tager man tallene for hele første kvartal, er fremgangen af danske turister på 18,94 procent. Det gemmer over 31.290 turister med dansk pas.

Danmark er dermed et af de lande i Europa med den højeste vækst af turister i Tyrkiet. I Skandinavien er Danmark en klar nummer ét.

Tyrkiet har mange små og hyggelige byer, der ikke er overrendt af turister. (Foto: Goturkiye)

Danskerne lægger sig dermed i spidsen for en positiv udvikling i international turisme til Tyrkiet. Landet har altid været populært hos danskere, men aldrig før så eftertragtet.

I årets første tre måneder tog Tyrkiet imod 9,2 millioner besøgende fra andre lande. Det er  4,2 procent flere end i januar, februar og marts sidste år.

Indtægterne fra de mange turister lagde 9,9 milliarder dollars i den tyrkiske pengekasse. Også her er der tale om en fremgang på 4,2 procent.

Nok så vigtigt for tyrkerne er nok, at turisterne er begyndt at bruge lidt flere penge, når de er på besøg i landet.

I første kvartal drejer det sig om ca. 650 kroner pr. overnatning om dagen. I 2015 lå dette beløb på 632 kroner.

De fleste danskere tager nok til den tyrkiske riviera for at holde badeferie. (Foto: Goturkiye)

Tyrkiets kultur- og turisme-minister Mehmet Nuri Erson glæder sig over, at fremgangen i turisme sker i en tid med geo-politisk uro og regionale spændinger. De påvirker ellers mange menneskers rejse-mønstre og ferie-planlægning:

“I 2025 sluttede vi året med 64 millioner udenlandske besøgende og samlede turist-indtægter på 65,2 milliarder amerikanske dollars,” fortæller han.

Til sammenligning havde Danmark sidste 35,3 millioner udenlandske overnatninger.

Tyrkiet regner med, at også hele 2026 og 2027 bliver et godt turist-år. Store sports-begivenheder i Istanbul vil uden tvivl lokke mange besøgende til.

UEFA’s Euro League finale I fodbold spilles således i den store Bosporus-by den 20. maj, og fra næste år vender Tyrkiet tilbage på Formel 1 kalenderen med det tyrkiske Grand Prix….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

/

maj 6, 2026Leif Bomberg
Flyselskaber aflyser 13000 afgange i majHer er det reneste badevand i verden

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

6. maj 2026 Trends, TurismeDanskerne må elske Tyrkiet, go turkiye, Mehmet Nuri Erson, stor fremgang af danske turister
Udvalgte rejseartikler
Hedebølge rammer Grækenland
De 10 værste unoder på flyrejsen
Apple forbedrer sin Maps app
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk