Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskerne vil holde ferie nordpå

Danskerne vil holde ferie nordpå

Flere og flere rejselystne danskere vender blikket mod nord, når de skal planlægge deres ferie.

Samtidig skifter de sydens sol og varme ud med arktisk kulde, nordlys, lyse nætter og storslåede naturoplevelser.

”Coolcation” fænomenet ser ud til at være meget mere end et modelune. Det har  heller ikke kun ramt danskere, men er blevet en generel trend i det meste af Europa

Selv helt nede i Middelhavs-landene, hvor de, der har råd, i dag holder sommerferien i Nordeuropa for at undgå ulidelige hedebølger og tørke.

”Vi får flere og flere henvendelser fra folk, der drømmer om at holde ferie i Norden eller i Arktis. Det er noget, der gavner destinationer som Finland, Lapland og Svalbard. Senest er også interessen for Grønland steget markant,” fortæller Rolf Wilton. Han er direktør i Profil Rejser.

Mange danskere vil hellere se sne og nordlys end hvide badestrande og varm sol. (Foto: Profil Rejse)

Wilton har over 25 års erfaring fra rejsebranchen, og han har især i de seneste par år set en klar forandring i danskernes rejsemønstre – og i danskernes definition af luksus:

”Drømmen om palmestrande lever stadig, men danskerne har for alvor fået åbnet øjnene for hele det arktiske område som rejsemål,” konstaterer han.

Hos det store rejsebureau Profil Rejser er bestillinger af ferie i Lapland steget med 50 procent i det seneste år. 25 procent flere vælger niche destinationer som Færøerne eller nord-norske Svalbard.—-

Alt sammen er det tegn på, at danske rejsende i langt højere grad end tidligere søger mod koldere breddegrader – også om sommeren.

De går efter de ægte og rå natur-oplevelser i stedet for overfyldte hotel-ressorts og badestrande langs Middelhavet.

Ferierejser til Arktis og det nordlige Skandinavien, siger direktør Rolf Wilton.. (Foto: Profil Rejser)

”Ferien skal være autentisk og en oplevelse, du ikke får andre steder som f.eks. nordlys, isbjørne, hundeslæder og vandreture i uberørt natur. Gerne helt øde og langt fra masse-turisme,” fortæller Rolf Wilton.

”Samtidig er luksus ikke længere lig med at slappe af i smukke, solrige omgivelser og med gourmet mad på bordet. Et ishotel i Lapland, fjord-landskaber i Norge eller er ekspeditions-krydstogt i Grønland kan være mindst lige så spændende,” tilføjer han.

Ved samme lejlighed gør Rolf Winton opmærksom på, at rejserne mod nord og til Arktis har en naturlig begrænsning i antallet af turister. Destinationerne kan ganske enkelt ikke kapere større grupper besøgende.

Turisme-forsker Carina Ren fra Aalborg Universitet kalder ”coolcation” trenden et fundamentalt skifte i danskernes måde at rejse på:

”Vi går fra varme til kulde og fra passive ferier til aktive. Det er en radikal nytænkning i vores måde at rejse på. Coolcation er helt sikkert kommet for at blive.”

Carina Ren forklarer også, at de arktiske områder tidligere var en niche, men nu er på vej til at blive mainstream.

Det er første gang siden anden verdenskrig, at at nordboere som danskere i den grad søger længere nordpå – og ikke sydpå. Desuden ser vi jo også mange sydeuropæere tage nordpå til Danmark og længere op i Skandinavien….

(Indledningsfoto til artiklen: Gpointstudio / Freepik)

 

sep 8, 2025Leif Bomberg
Øretelefoner oversætter til 42 sprogHer er Europas bedste banegårde

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. september 2025 Livsstil, Rejser, Trendscoolcation, Danskerne vil holde ferie nordpå, profil rejser., rolf wilton
Udvalgte rejseartikler
Norlys udfordrer med mobil roaming i udlandet
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
De 15 sikreste byer at besøge i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
  • Nu er Motorolas nye razr fold helt officiel
  • Cyber-angreb kan koste halv mio om dagen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk