Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De 20 byer med det bedste natteliv

De 20 byer med det bedste natteliv

Når folk tager på ferie eller forretnings-rejse til udlandet, ender mange – eller skal vi sige de fleste – ofte med at tjekke det lokale natteliv.

Det kan man så have gode eller mindre gode erfaringer med, og en del ender med en gang tømmermænd næste morgen.

Rejser man meget kan det derfor være en god idé lige at tjekke, hvor livligt og godt nattelivet er i de forskellige storbyer verden over.

Mange turister bruger aften-timerne i Berlin til at kigge forbi Brandenburger Tor. (Foto: Niklas Jeromin / Pexels)

Det har det engelske livsstil-medie ”Time Out” netop undersøgt, hvor man har spurgt over 24.000 indbyggere i 150 storbyer om deres erfaringer med deres lokale natteliv.

I den forbindelse skulle de interviewede bl.a. svare på, hvor dyre deres by var at gå ud i, om nattelivet var godt og alsidigt, og om det var sikkert at bevæge sig rundt i deres by efter mørkets gennembrud.

Næppe helt overraskende lander Thailands hovedstad helt til tops i den internationale sammenligning:

Således betragter hele 73 procent af Bangkoks indbyggere deres hjembys natteliv som godt eller fantastisk. Samtidig roser Time Outs egne eksperter Bangkok for sin store variation i natteliv, der spænder lige fra undervands-barer til roof-top restauranter.

Natteliv i New York. (Foto: Nik Shuliahin / Unsplash)

I Europa har Berlin det bedste natteliv, hvilket samtidig giver den tyske hovedstad en anden-plads på den globale hitliste. Ifølge Time Out sætter Berlin hele tiden nye standarder for nattelivet. Det mener også 78 procent af berlinerne.

På tredjepladsen dukker så New York op. Heller ikke nogen overraskelse. Big Apple fremhæves for et natteliv, der er under konstant forandring. Uanset, om man bare er ude for at få et hyggeligt glas vin eller går efter at bruge natten i et stort diskotek.

Asien fører an med syv natte-glade storbyer i Top-20. Europa har seks med, Latin-amerika tre, Afrika to samt Australien og Nordamerika med hver en enkelt.

Her er så Time Outs aktuelle Top-10 over byer med verdens bedste natteliv:

  1. Bangkok i Thailand
  2. Berlin i Tyskland
  3. New York City i USA
  4. Melbourne i Australien
  5. São Paulo i Brasilien
  6. Medellín i Colombia
  7. Johannesburg i Sydafrika
  8. Brighton i Storbritannien
  9. Beijing i Kina
  10. Amsterdam i Holland
  11. Porto i Portugal
  12. Hong Kong i Kina
  13. Athen i Grækenland
  14. Madrid i Spanien
  15. Hanoi i Vietnam
  16. Seoul i Sydkorea
  17. Bengaluru i Indien
  18. Accra i Ghana
  19. Singapore i Singapore
  20. Mexico City i Mexico

 

(Indledningsfoto til artiklen: Tony Wu / Pexels)

 

aug 29, 2026Leif Bomberg
Danmark får nyt internationalt nattogDolly Parton får egen lufthavn

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

29. august 2026 Analyser, Livsstil, Rejseting, UnderholdningDe 20 byer med det bedste natteliv, hvilke byer har det bedste natteliv, time out
Udvalgte rejseartikler
Norge får smukt hval museum
Google gør AI fin til rejser
Hotels.com bedre til forretnings-rejser  
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
  • Huawei er nu størst i smart watches
  • OK vil sikre parkering uden skjulte gebyrer
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk