Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De bedste byer at besøge i 2025

De bedste byer at besøge i 2025

Hvis man ser i supermarkeder, stormagasiner og online butikker, er julen for længst begyndt.

Og hvad snakker folk om ved julefrokosten eller julebordet andet end den sædvanlige smalltalk eller sladder om kolleger, venner og familie?

Vejret har naturligvis en vigtig placering. Det samme vil de nye ejendoms-skatter få, der indføres fra efter nytår.

En god tradition er dog også, hvor den næste sommerferie skal gå hen.

Puducherry kaldes ofte den franske by i Indien. (Foto: Ashwini Chaudhary(Monty) / Unsplash)

Folk har formentlig ikke bestilt rejsen endnu, men det betyder bestemt ikke, at drømme og planer for længst er ude at flyve.

Hvis lysten går efter at besøge byer, som man normalt ikke ser øverst på ønskelisten hos folk, har det store amerikanske rejsebogs-forlag Lonely Planet 10 gode forslag i sin nye ”Best in Travel 2025” udgivelse.

Mest overraskende i Top-10 er nok Palma, der er hovedstaden på danskernes yndlings-feriø Mallorca.

Palma kender de fleste danskere, men sjældent for byens egne kulturelle kvaliteter. Måske lige bortset fra strande, værtshuse og restauranter.

Osaka hører til Japans mest spændende byer, hvor teknologisk dynamik møder urgamle traditioner. I 2025 er Osaka for anden gang vært for Expo verdens-udstillingen. (Foto: Andrew Leu / Unsplash)

Det er synd, mener rejse-specialisterne fra Lonely Planet: Hvis man kan undgå højsæsonen, har Palma nemlig rigtigt meget at byde på.

Mallorcas hovedstad har en levende mad- og kunst-scene, en rig tradition for håndværk og flotte historiske monumenter.

I 2025 vil Palma indvie en ny og miljørigtig strand-promenade, ligesom bystyret arbejder på at bringe turismen i overensstemmelse med de lokale indbyggeres ønsker og behov.

Her er Lonely Planets Top-10 over byer, man skal besøge i 2025:

  1. Toulouse i Frankrig – artiklens indledningsfoto
  2. Puducherry i Indien
  3. Bansko i Bulgarien
  4. Chiang Mai i Thailand
  5. Genua i Italien
  6. Pittsburgh i USA
  7. Osaka i Japan
  8. Curitiba i Brasilien
  9. Palma de Mallorca i Spanien
  10. Edmonton i Canada

 

Hvor Palma de Mallorca kendes af de fleste, er der nok langt færre danskere, som har været på besøg i f.eks. Toulouse, Genua, Puducherri eller Edmonton.

Toulouse i det sydlige Frankrig kaldes ofte for Paris i mini-format.

Byen er hovedsæde for Airbus, så der er meget, som handler om fly. Omvendt har Toulouse også fremragende restauranter, maleriske promenader langs floder og kanaler samt en nærmest labyrint-agtig indre by.

Toulouse byder bl.a. på kunst-gallerier i ombyggede industri-haller, og næste år genåbnes Musee des Augustin. Et museum placeret i et kloster fra det 14. århundrede.

De fleste danskere kender Palma de Mallorca, men ikke for sin kultur og historie. (Foto: Sara Dacaj / Unsplash)

Med Puducherry tager man meget længere væk – nemlig til det sydlige Indien. Her ligger Puducherry i den Bengalske Bugt.

Puducherry har ry for at være Frankrig i Indien med sin galliske arkitektur og nye store strand.

Pittsburgh i USA kender de fleste danske nok mere af navn end af gavn.

Storbyen i Pennsylvania var i sin tid præget af store skorstene fra stålfabrikker. I dag markedsfører Pittsburgh sig som et mere prisvenligt alternative til de berømte amerikanske kystbyer….

(Indledningsfoto til artiklen:    )

 

 

okt 31, 2024Leif Bomberg
SAS har igen fem stjernerBillund Lufthavn fylder 60

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. oktober 2024 Analyser, Livsstil, RejserDe bedste byer at besøge i 2025, lonely planet, osaka, palma de mallorca, toulouse
Udvalgte rejseartikler
Lufthansa bedst til børn
Her bader man bedst uden tøj
Pas på fælder ved at leje ferie bolig
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her får iPad et smart 2-i-1 tastatur
  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
  • Vi køber mere og mere musik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk