Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De bedste rastepladser i Tyskland

De bedste rastepladser i Tyskland

Alle, der har kørt i bil, lastvogn eller bus gennem Tyskland, kender dem. På godt og ondt. Restauranterne langs de tyske motorveje. Raststätten på tysk.

De har været genstand til mange flere diskussioner end de evige vej-arbejder på de tyske Autobahnen.

Folk glemmer også de hurtigt kørende Porscher, BMW’er og Mercedes-Benz’er, der ligger fast i overhalingsbanerne, hvor der stadig er fri topfart på mange strækninger.

De tyske autobahn-restauranter er enten meget fast-food-dominerede eller præget af traditionelle tyske retter som f.eks. schnitzel. (Foto: Freepik)

Der er nemlig langt mellem lyspunkterne på de tyske motorvejs-restauranter. Det er blevet bedre i de senere år, selvom ingen af dem kommer i nærheden af en Michelin stjerne. Ejheller bare tre stjerner hos Berlingskes skrappe mad-anmeldere.

Nu har den tyske rejse-portal www.tripz.de sammenlignet de 633 rastepladser langs de tyske motorveje.

Ikke ved at lade medarbejdere gå ud og prøvespise dem alle sammen, men ved at lægge 1,8 millioner Google bedømmelser til grund for sin nye Top-10 over Tysklands bedste ”Raststätten.”

Resultatet er sikkert overraskende for mange. Flertallet af tyskernes spisesteder langs motorvejen er faktisk bedre end deres rygte.

Tyskland har 633 rastepladser med restaurant langs sine motorveje. (Foto: Walter Koch / Wikimedia)

Nummer ét, der ligger på A1 motorvejen nær Oldenburg i delstaten Niedersachsen bliver især rost for sit venlige personale, hurtige service, rene faciliteter, gode hvile- og baderum samt sine solide måltider med regional inspiration.

Nummer to på listen er placeret i det tidligere Østtyskland. Den samler mange point for sit bøhmiske køkken, Blasmusik i weekenderne og integrerede pension med gode overnatnings-muligheder.

Også tredjepladsen skal man finde i det østlige Tyskland. Her er der usædvanlig meget ro af en rasteplads at være. Den ligger godt på motorvejen mellem Berlin og Østersø-kysten.

Her er så Tripz’ Top-10 over de bedste rastepladser langs de tyske motorveje. Det maksimale point-tal, de kan opnå, er fem:

  1. Raststätte Jägerheim i Lohne i Niedersachsen – 4,8 point
  2. Böhmischer Rasthof i Kolkwitz i Brandenburg – 4,8 point
  3. Raststätte Linchenshöh i Strasburg i Mecklenburg-Vorpommern – 4,8
  4. Autohof Berg i Berg Bayern– 4,7 point
  5. Raststätte Jütrichau i Zerbst i Sachsen-Anhalt – 4,7
  6. Autohof Stadtallendorf i Stadtallendorf i Hessen – 4,7
  7. Raststätte ”Zum Paradies” i Grossharthau i Sachsen – 4,7
  8. Kerstins Rasthof B87 i Doberschütz i Sachsen – 4,7 point
  9. Shell Autohof Pörsdorf i Kraftsdorf i Thüringen
  10. 24-TOTAL Autohof i Wörrstadt i Rheinland-Pfalz

 

(Indledningsfoto til artiklen: Bhavik Nasit / Unsplash)

 

 

 

 

apr 5, 2026Leif Bomberg
Kufferter med fly bliver dyrereTrump får egen lufthavn i juli

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. april 2026 Analyser, Busrejser, Rejser, RejsetingDe bedste rastepladser i Tyskland, RASTSTÄTTEN, TRIPZ.DE
Udvalgte rejseartikler
Sådan holder danskerne ferie i år
Airbnb vil afhente sine gæster
Danskere vilde med Milano
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk