De skal bygge de nye førerløse S-tog

I de seneste godt 23 år har både københavnere og besøgende i den danske hovedstad vænnet sig til, at Metroen kører fuld-automatisk – altså uden lokofører i front.

Mange udenlandske turister har været imponeret, for den slags selv-kørende tog ser man ellers mest i lufthavne, hvor de har begrænsede ruter at køre.

I København har de imidlertid kørt forbløffende godt og stabilt. Selvfølgelig har der været stop og mindre nedbrud, men ingen alvorlige ulykker som vi har set ude i det landsdækkende DSB-net.

Derfor kan vi sikkert med sindsro se frem til, at de røde S-tog om seks år bliver lige så selv-kørende som de hvide Metro tog.

DSB har i dag afsløret, hvem der skal bygge de mindst 226 nye elektriske s-tog, som DSB har bestilt.

Der er tale om det største teknologiske fremskridt i S-togets 90-årige historie. De første af de nye ventes at gå i drift i 2032.

Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, som skal levere fremtidens s-tog til hovedstaden.

Siemens har allerede erfaring fra de nuværende S-tog, mens Stadler har markeret sig stærkest med letbanerne i Aarhus og Odense.

De nuværende velkørende Metro-tog er til gengæld bygget af italienske AnsaldoBreda, som i dag ejes af japanske Hitachi Rail.

Med overgangen til fuld-automatisk togdrift, som det kendes fra Metroen, er det DSB’s ambition at øge antallet af afgange i S-togene.

I fremtiden vil der maksimalt 7½ minut mellem s-togene på hver linje i myldretiden – og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved bl.a. Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

På flere strækninger vil det svare til 35 procent flere afgange end i dag. Det vil så give plads til ca. 10 millioner flere rejser og passagerer om året.

I 2024 rejste ca. 112 millioner passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.

Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i dag – eller ved tilsvarende bybaner andre steder i Europa.

Det kan f.eks. være med 2+2-sæder, klima-anlæg og arbejds-områder med borde, som pendlere og studerende kan bruge til at arbejde ved. Desuden kommer der integrerede pladser til kørestol-sbrugere.

Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som vi kender fra DSB’s fjern-toge.

Ud over at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedligeholde de nye tog.

Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelses-arbejdet.

Den totale kontrakt for leverancen af tog inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse bliver dermed på omkring 23 milliarder kr.

De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Det er den linje, som også kaldes ringbanen eller Frederiksberg-toget.

Som nævnt er det planen, at de første fuld-automatiske S-tog går i drift i 2032. Hele det stor-københavnske S-togs-net vil være dækket i 2040….

(Indledningsfoto til artiklen: Siemens / Stadler)