Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Delta dropper Musk og Starlink

Delta dropper Musk og Starlink

Mens de fleste flyselskaber køber Starlink teknologi fra mange-milliardæren Elon Musk, går USA’s store Delta Air Lines den præcist modsatte vej-

Delta vælger nemlig det nye Leo system fra Amazon til at skaffe sine flypassagerer gratis internet ombord på sine rutefly.

SAS, Lufthansa og Air Baltic har ellers reklameret kraftigt med, at de er de første europæiske flyselskaber med den lynhurtige Wi-Fi i sine kabiner.

(Foto: Pyok / Delta)

SAS har for godt en uge siden lanceret Starlink på 11 af sine Airbus A320 maskiner. De øvrige får det hurtige internet ombord i de kommende måneder.

Elon Musk har følt, at han kunne gå på vandet med sit Starlink. Systemets over 10.000 satellitter benyttes ikke kun af et stigende antal flyselskaber, men også af NATO’s og Ukraines militær samt et efterhånden pænt stort antal krydstogt-skibe.

Det må derfor være en streg i regningen for ejeren af Tesla og X, at verdens tredje-største flyselskab Delta Air Lines vælger en direkte konkurrent til sine rutefly.

(Foto: Amazon)

Et af problemerne for Amazon er, at Leo systemet, der tidligere hed Kuiper, slet ikke er i kommerciel drift endnu. Det sker først i 2028, hvor Starlink allerede har været på markedet i flere år.

Delta Air Lines oplyser, at man i første omgang vil montere Leo antennner på 500 af sine i øjeblikket 987 rutefly.

Amazon lover download hastigheder på op til 1 Gbps og uploads på 400 Mbps, som passagerer i Deltas fly kan benytte til både streaming, video-møder, online-spil, sociale medier og web-surfing. Det er lige så hurtigt, som flertallet af gode fibernet forbindelse nede på jorden i Danmark.

Anvendelsen bliver dog ikke helt gratis. Man skal være medlem af Deltas SkyMiles kundeklub. De kan til gengæld glæde sig over lynhurtigt Leo internet på over 300 flyruter, som Delta tilbyder.

Amazon har i øjeblikket 200 Leo satellitter i en bane omkring jorden. Det er langt færre end Skylink, selvom Amazon lover, at der skal sendes flere hundrede ekstra satellitter op i løbet af i år.

Lige nu venter mange i luftfarts-branchen på, hvad Deltas store rival American Airlines gør på Wi-Fi fronten.

Angiveligt forhandler American med både Starlink og Leo. En beslutning ventes taget i løbet af få uger….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

 

apr 6, 2026Leif Bomberg
Når krydstogt skal være luksusOlie krise kan lukke Ryanair ruter

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

6. april 2026 Flyselskaber, Ikke kategoriseret, Teknologiamazon leo, delta air lines, Delta dropper Musk og Starlink, elon musk, hurtigt internet i rutefly, projekt kuiper, starlink
Udvalgte rejseartikler
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
De bedste rastepladser i Tyskland
Tag strikketøjet med på ferie
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk