Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Disse storbyer lokker mest lige nu

Disse storbyer lokker mest lige nu

Det er ikke kun den netop overståede påske, der er højsæson for storby-rejser. Det er hele foråret, hvor danskerne i stigende grad søger mod europæiske byer med kort rejsetid og masser af oplevelser.

Storby-ferien er ganske enkelt blevet et naturligt valg for mange, der vil hurtigt væk og have et tiltrængt afbræk fra hverdagen.

Ifølge den store charter-rejse-arrangør Apollo er Spanien ikke kun danskernes nummer ét, når det gælder solferier. De spanske storbyer er også eftertragtede.

Hos Apollo er London kun forårets ottende-mest populære storby her i foråret. (Foto: Lucas Davies / Unsplash)

På en aktuel Top-10 over de mest populære storbyer tales der spansk i de fire øverste på listen – Malaga, Alicante, Palma de Mallorca og Barcelona.

Den største fremgang mærker Apollo imidlertid på storby-rejser til Portugal, der lokker med et attraktivt pris-niveau, gode mad- og vin-oplevelser samt en rig kultur-arv.

På storby-siden er det naturligt nok Portugals hovedstad Lissabon, der tiltrækker flest danske turister, men det er Porto – se artiklens indledningsfoto – som vokser stærkest sammenlignet med sidste år.

”Portugal har længe stået lidt i skyggen af Spanien, men nu ser vi, at flere og flere får øjnene op for alt det, landet har at byde på. At Porto vokser så hurtigt og udfordrer de klassiske favoritter viser, at danskerne i stigende grad søger nye storbyoplevelser,” konstaterer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør i Apollo Rejser.

Flere af Apollos konkurrenter og også flyselskaberne vil jo nok mene, at Apollos Top-10 ser meget anderledes ud end normalt.

London er fortsat den klart mest populære flyrute fra København og betragtes af de fleste som Europas stærkeste storby-destination. Hos Apollo lander helt nede på en niende-plads:

  1. Malaga i Spanien
  2. Alicante i Spanien
  3. Palma i Spanien
  4. Barcelona i Spanien
  5. Dubrovnik i Kroatien
  6. Valletta på Malta
  7. Nice i Frankrig
  8. London i England
  9. Rom i Italien
  10. Lissabon i Portugal

 

(Indledningsfoto til artiklen: Apollo Rejser)

 

apr 9, 2026Leif Bomberg
Lufthansa strejker fredagSAS verdens mest præcise

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. april 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Trendsapollo rejser, Disse storbyer lokker mest lige nu, glenn bisgaard
Udvalgte rejseartikler
Berlin kopierer København
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Danskere vilde med Milano
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk