Stigende bunker glemte sager, hober sig op i DSB’s hittegods.
Derfor flytter DSB sit hittegodskontor fra Københavns Hovedbanegård til Høje Taastrup, hvor dørene til det nye kontor bliver åbnet i dag tirsdag den 16. juni.
Flytningen skyldes behovet for større lokaler, da hittegods-kontoret modtager op mod 26.000 genstande årligt. Mange af dem bliver opbevaret i længere tid.
”Hvis de rejsende glemmer deres ejendele i toget, ender de fleste ting som hittegods. Med så mange årlige glemte ejendele har vores medarbejdere brug for bedre plads til at håndtere sagerne,” siger Charlotte Kjærulff. Hun er kundechef hos DSB.
Når kunder efterlyser deres ejendele via dsb.dk, sammenligner de ansatte på hittegods-kontoret anmeldelsen med det indleverede hittegods, der er registreret, så der kan ske en genforening. Oftest bliver ejendele sendt med post retur til deres ejermand.
I forbindelse med de nye lokaler i Høje Taastrup er der bedre parkerings-muligheder og lettere adgang for besøgende, der selv har mulighed for at hente deres ejendele.
Det nye Hittegodskontor ligger på Banestrøget 5 i Høje Taastrup. Man kan efterlyse glemte sager ved at klikke her….
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar