Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home easyJet får ikke hurtigt Wi-Fi ombord

easyJet får ikke hurtigt Wi-Fi ombord

Mens mange full-service flyselskaber kappes om at tilbyde deres passagerer gratis høj-hastigheds-internet ombord på deres fly, ser lavpris-selskaberne ikke ud til at have bidt på krogen.

Forleden afviste Ryanair ganske kategorisk, at man ville tilbyde satellit-baseret internet som f.eks. Elon Musks Starlink system.

Ifølge Ryanair var Wi-Fi irrelevant på de ret korte ruter i Europa, som flyselskabet betjener.

Desuden skabte ekstra antenner på flyet større luftmodstand og dermed højere brændstof-forbrug og udgifter, hævdede Ryanair.

Det store lavpris flyselskab easyJet afviser at installere hurtigt internet i sine maskiner. Det kan ikke svare sig forretningsmæssigt. (Foto: Omri Greenberg / Unsplash)

Nu følger Ryanairs største konkurrent – easyJet – efter i samme spor:

easyJet vil ikke foreløbigt tilbyde hurtigt internet i sine fly. Selskabet har haft drøftelser med Starlink, men kan ikke se en forretnings-mæssig fordel i at kaste sig ud i sådan en investering.

Det oplyste easyJets koncern-chef Kenton Jarvis ved et pressemøde i London.

Siden den ret abrupte afvisning fra Ryanairs topchef Michael O’Leary for nogle dage siden, har den irske lavpris-gigant trukket lidt i land.

Ryanair har vendt på en tallerken og siger nu, at selskabet vil have højhastigheds Wi-Fi i sine fly inden for de næste tre til fem år. Måske skyldes ændringen, at super-rige Elon Musk, der ejer Starlink satellitterne, har tilbudt at købe Ryanair. (Foto: Wolfgang Weiser / Unsplash)

 

Nu hedder det pludselig, at Ryanair vil tilbyde gratis Wi-Fi i alle sine mange fly inden for tre til fem år.

Ryanair er også åben for at købe Elon Musks Starlink system, men flyselskabet vil altid vælge den Wi-Fi udbyder, der har den bedste teknologi og det billigste tilbud. Det behøver ikke at være Starlink.

Ryanairs stejle afvisning forleden dag endte med at blive til et direkte og åbent skænderi i aviser og sociale medier mellem flyselskabets topchef Michael O’Leary og Elon Musk, der er manden bag bl.a. Tesla elbiler.

Begge har et stort temperament og er hurtige på aftrækkeren, når de er utilfredse med ting. De får så ofte afløb for deres meninger på tv og i andre nyhedsmedier.

SAS har installeret gratis Starlink på sin første Airbus. Wi-Fi forbindelsen er så hurtig, at selv avancerede online spil fungerer fra et fly i 10 kilometers højde. (Foto: SAS

 

Skænderiet endte bl.a. med, at Elon Musk erklærede, at han nu overvejede at købe Ryanair. Det ville kun være et lille greb i lommen, når man er verdens rigeste mand.

Ryanair svarede forbløffende positivt på udspillet. Musk ville være meget velkommen til at investere i flyselskabet.

Starlink Wi-Fi systemet er et af ”hot” emne hos flyselskaberne.

SAS inviterede således forleden pressen og professionelle computer gamere på en test-flyvetur med selskabets første Airbus fly, der har Starlink installeret ombord.

SAS venter at have gratis Starlink rullet ud i alle sine fly i løbet af i år eller næste år. Det samme siger f.eks. Lufthansa, British Airways, Air France, Swiss og Austrian.

Lettiske AirBaltic har allerede hurtigt internet i hele sin flåde. Det samme gælder bl.a. Emirates og Qatar Airways….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

 

jan 30, 2026Leif Bomberg
Pas på når I lejer scooter og motorcykelTogene kører igen i Aarhus

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. januar 2026 Flyselskaber, Teknologi, Trendseasyjet, easyJet får ikke hurtigt Wi-Fi ombord, elon musk, ryanair, SAS, starlink
Udvalgte rejseartikler
Danskere vilde med Milano
Hedebølge rammer Grækenland
De 10 værste unoder på flyrejsen
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk