Kors, hvor går tiden hurtig. Er det allerede 10 år siden, at Hamburgs utroligt smukke musikhus Elbphilharmonie åbnede sine porte og begyndte at markere sig som en af de mest karakteristiske bygninger i Tysklands største havn?
Jeg husker tydeligt, at jeg skrev om det kontroversielle byggeri i nogle af de første artikler på min dengang helt nye Trends & Travel rejseblog.
Kontroversiel ikke på grund af sit udseende, der hurtigt har gjort Elbharmonie til Hamburgs nye vartegn. Til gengæld gik bølgerne højt, fordi musikhuset blev 11 gange dyrere end budgetteret og røg ind i den ene forsinkelse efter den anden.

(Foto Elbharmonie),
Hvad der oprindeligt skulle have kostet 77 millioner euro at bygge, endte med en regning på svimlende 6,4 milliarder kroner.
De taler er der ingen, som taler om i dag. I stedet leverer Elbharmonie den ene rekord efter den anden. Det er nok dem, der vil være i fokus, når musikhuset fejrer 10-års fødselsdag den 11. januar 2027.
Siden åbningen er det årlige besøgstal til klassiske koncerter i Hamburg f.eks. tredoblet. I alt 7,4 millioner mennesker har gennem årene deltaget i omkring 6.400 koncerter og arrangementer i musikhuset.

(Foto Elbharmonie),
Kernen er et bevidst bredt musikalsk program. Ud over det klassiske repertoire præsenterer Elbphilharmonie genrer som jazz, musikalske traditioner fra lande uden for Europa samt pop, elektronisk musik og samtidsmusik.
De 130 verdenspremierer, der har fundet sted i løbet af de seneste ti år – svarende til én hver fjerde uge – understreger koncerthusets fokus på at skabe en scene for samtidens musik.
Ud over musikken lægger Elbphilharmonie også adresse til en af Hamburgs mest populære udkigs-poster. Gennem årene har 29,5 millioner mennesker besøgt Plaza, som er bygningens offentligt tilgængelige udsigtst-platform 37 meter over vandet….
(Indledningsfoto til artiklen: Jonas Tebbe / Unsplash

(Foto Elbharmonie),





Skriv et svar