Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home EU indfører nye bagage regler

EU indfører nye bagage regler

Det er ikke kun retten til kompensation ved forsinkede fly-afgange, som EU-Kommissionen har sat sig for at ændre. Til det værre vil mange mene.

I skyggen af de nye forsinkelses-bestemmelser, der fremover skal have en fire-timers i stedet for en i dag tre-timers regel, ser det dog også ud til, at reglerne for flypassagerers håndbagage bliver anderledes.

De vil især gå ud over de populære kabine-kufferter, som normalt bliver placeret i overskabene over flyets sæder.

Ifølge det nye forslag fra EU-Kommissionen skal flyselskaber fremefter have lov til at kræve afgifter for disse små kufferter, der også kaldes for trolley’er.

Til gengæld skal mindre bagage som hånd- og laptop-tasker eller rygsække fortsat være gratis, hvis de kan placeres på gulvet under sædet. Disse tasker må maksimalt måle 40 x 30 x 15 centimeter.

De spanske flyselskabers organisation ALA har taget vel imod ændringerne, fordi de omsider kan skabe klarhed om bagage-reglerne på fly. Regler, som alle fly i Europas luftrum skal overholde.

Hvis EU-Kommissionens ønske får magt, har denne kvinde mere bagage med, end der vil blive accepteret som gratis hos flyselskaberne. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Samtidig håber ALA, at de nye regler kan skære ned i de tusinder af retssager mellem passagerer og flyselskaber, der hvert år belaster domstolene.

Nyheds-mediet ”Canarian Weekly” skriver, at skænderierne har været særligt alvorlige i Spanien.

Her har landets forbruger-organisationer og regeringen i Madrid idømt flere flyselskaber store million-bøder for at opkræve gebyrer for håndbagage.

Bøderne er primært gået ud over lavpris flyselskaber, der i forvejen er kendt for at tage penge for alle mulige services, som mange vil mene må være selvskrevne og gratis på flyrejser.

Spanien, Tyskland, Slovenien og Portugal stemte imod EU-Kommissionens nye forslag. De er bange for, at de nye regler vil ende med, at passagerer skal betale ekstra for næsten al bagage, de har med. Stort som småt.

Selvom der er flertal i EU-Kommissionen for det nye bagage-forslag, er det dog ikke sikkert, at ændringerne bliver vedtaget i sidste ende.

Til efteråret skal forslaget nemlig en tur forbi EU-parlamentet, hvor de folke-valgte politikere kan godkende, afvise eller kræve ændringer i forslaget….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

 

jun 9, 2025Leif Bomberg
Travlt i luften over BornholmMallorca skærer i liggestole

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. juni 2025 Flyselskaber, RejsetingEU indfører nye bagage regler i fly, eu kommissionen, kabine kufferter skal koste penge
Udvalgte rejseartikler
Danmark meget sikkert at rejse i
Bliv væk fra Mellemøsten
På cykel ferie i Alperne
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
  • Vi køber mere og mere musik
  • Supercomputer kan være i en øldåse
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk