Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home EU sætter tog på skinner

EU sætter tog på skinner

Politikere i EU har talt meget om at tvinge flere mennesker fra de forurenende passagerfly og over i nye hurtige fjerntog.

I første omgang truede EU med at lægge skatter på jetbenzin, så flyrejser blev dyrere og dermed mindre interessante for det store publikum.

Det forslag blev tilsyneladende glemt under Corona pandemien, hvor første prioritet nu var at hjælpe flyselskaberne med at overleve.

Nu er Corona blusset en smule ned, og EU tager derfor fat på en reklame-kampagne, som skal gøre togrejser på kryds og tværs af Europa mere attraktive.

Det sker med særtog, som skal besøge over 100 storbyer og banegårde i hele Europa i de kommende uger. Et af de tre særtog i ”Connecting Europe Express” lander på Københavns Hovedbanegård den 1. oktober, hvor DSB vil holde et event i dagens anledning.

EU vil gerne have flere mennesker tiil at rejse med tog gennem Europa. (Foto: Connecting Europe Express)

Det første særtog startede i går eftermiddags på Lissabons Gare do Oriente. Det skal så være 36 dage undervejs og slutte i Paris den 7. oktober.

Hele togturen går over 20.000 kilometer. Til sammenligning er den transsibiriske jernbane fra Moskva til Vladivostok ”kun” 9.000 kilometer lang.

EU har udnævnt 2021 til ”skinnernes år”, hvor ”Connecting Europe Express” bliver det hidtil mest synlige initiativ.

Særtoget indeholder bl.a. en udstillingsvogn med præsentationer af den nyeste jernbane teknologi og spændende infrastruktur projekter i Europa, hvor jernbanen har en hovedrolle.

Desuden vil der være salonvogne, hvor politikere og tog-eksperter kan holde møder om aktuelle trafik-temaer. I Danmark handler det forhåbentligt om at udbygge jernbane-nettet, så vi får hurtigere tog, der kan konkurrere direkte med fly og bil.

EU’s særtog besøger 100 byer og banegårde frem til den 7. oktober. (Landkort Connecting Europe Express)

Målet for EU er at lokke flere rejsende og mere gods over på skinner. Jernbanerne belaster kun klimaet med 0,4 procent af drivhus-gasserne over Europa – resten af trafikken 25 procent.

”Jeg ser gerne, at toget bliver europæernes foretrukne trafikmiddel. Vores nye særtog skal vise, hvor tæt Europas lande, byer og borgere er forbundet med hinanden via jernbaner. Men også, hvilke udfordringer vi har foran os, inden den vision bliver en realitet,” siger EU-kommissør Adina Valean. Hun har ansvar for trafik i unionen.

En af udfordringerne demonstreres af ”Connecting Europe” projektet selv: På grund af de forskellige skinne-sporvidder i Europa har det været nødvendigt at sende tre separate særtog afsted.

Det, der lander i København, kører bl.a. gennem Tyskland, hvor skinnerne er de samme som i Danmark. Et andet tog futter rundt på den iberiske halvø med Spanien og Portugal – og det tredje i Baltikum med Estland, Letland og Litauen….

(Indledningsfoto til artiklen: JK / Unsplash)

sep 3, 2021Leif Bomberg
Food to Go fra flyetUSA og Sverige er nu gule

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. september 2021 togrejserConnecting Europe Express, dsb, eu
Udvalgte rejseartikler
Her er Tysklands 10 bedste slotte og borge
Største julemarked er næsten ukendt
Skiferie uden sprut i Østrig?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk