Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Finnair er Nordens bedste

Finnair er Nordens bedste

Det er ikke så længe siden, hvor jeg her på Trends & Travel viste Top-10 listen over verdens bedste flyselskaber. Den fornemme titel tog Qatar Airways.

Nu er tiden så kommet til at kåre, hvilket flyselskab der får de højeste karakterer her oppe i den nordligste del af Europa.

Igen er det analysefirmaet Skytrax fra England, som står bag ranglisterne over de bedste flyselskaber.

De bliver udregnet fra karakterer, som millioner af flypassagerer fra hele fra verden har afgivet online. I sidste ende kan Skytrax så uddele sine årlige ”World Travel Awards.”

Nu er der jo ikke så mange lokale og regionale flyselskaber i vores hjørne af verden. Derfor er selskaberne i Top-10 listen for 2025, hvad man kunne kalde for ”the usual suspects.”

Bedst af de nordiske er Finnair. Igen, igen. Faktisk er det 15. år i træk, at finnerne har tager titlen – som oftest lige for næsen af ærkerivalerne fra SAS.

I disse uger og måneder kæmper Finnair ellers hårdt med hyppige strejker i Helsinkis Lufthavn, som gang på gang har fået flyselskabet til at aflyse hundreder af daglige afgange.

Det ser dog ikke ud til at have påvirket afstemningen til denne omgang World Airline Awards, hvor stemmerne formentlig er indsamlet i slutningen af sidste år.

I Danmark har Finnair direkte flyforbindelser til Helsinki fra København og Billund, hvor man kan nyde at rejse med Nordens bedste flyselskab.

Årets aktuelle hitliste over de bedste bedømte flyselskaber i det nordlige Europa ser derfor således ud:

  1. Finnair fra Finland
  2. SAS fra Danmark
  3. Norse Atlantic Airways fra Norge
  4. Play Airlines fra Island
  5. Icelandair fra Island
  6. Norwegian fra Norge
  7. Air Greenland fra Grønland
  8. Atlantic Airways fra Færøerne
  9. BRA Airlines fra Sverige
  10. Widerøe fra Norge

 

(Indledningsfoto til artiklen: Claus Andersen / Københavns Lufthavn)

 

 

jun 22, 2025Leif Bomberg
Tag ikke kaffe med i flyetBelgien er strejkeramt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. juni 2025 Analyser, Flyselskaberfinnair, Finnair er igen Nordens bedste, skytrax, world airline awards 2025
Udvalgte rejseartikler
Brasilien laver interrail på fly
Mange flere rutefly til Tyrkiet
Knap tre mio. danske turister i Tyskland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk