Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Finnair køber stort ind

Finnair køber stort ind

Alle, der har prøvet at flyve med Finnair mellem Danmark og Finland, vil vide, at ruterne enten blive betjent med Airbus A320 eller de mindre Embraer E190 fly.

Sidstnævnte er Finnair så tilfreds med, at flyselskabet har bestilt op til 46 eksemplarer af de nyere E195-E2 varianter fra den brasilianske flyfabrik Embraer, der typisk har plads til mellem 132 og 144 passagerer.

Rent konkret har Finnair købt 18 styk, mens resten er optioner og købs-rettigheder til at få adgang til flere fly.

Også Finnairs konkurrent SAS er glad for Embraer E195-E2. Sidste år bestilte SAS 45 eksemplarer af flytypen med optioner på yderligere 10.

Samtidig erstatter Finnair sine ældre og slidte Airbus A319 og A320 fly med nyere Airbusser, som finnerne køber brugt for at få hurtigt adgang til maskinerne.

Ellers har Airbus normalt adskillige års ventelister på at få leveret nye eksemplarer af sine populære fly til de korte og mellem-lange distancer.

De nye indkøb hos Embraer er også et tydeligt tegn på, at Finnair lægger sin strategi om.

Tidligere satsede finnerne stort på de lange ruter til Asien. Dem har finnerne imidlertid problemer   med, fordi selskabet – ligesom andre europæiske flyselskaber- er forhindret i at flyve over russisk territorium på grund af Ukraine krigen. Det forlænger rejsetiden med flere timer.

Finnair må derfor lægge sin strategi om og satse mere på Europa og kortere ruter for at holde sin omsætning oppe.

De første tre af de nye Embraer E195-E2 maskiner vil Finnair allerede få leveret i andet halvår af 2027. Derefter følger seks ekstra i både 2028 og 2029.

Parallelt med de mange nye Embraer maskiner udskifter Finnair sine aldrende Airbus A319 og A320 maskiner, der alle er 24 eller 25 år gamle. De erstattes med 12 brugt indkøbte Airbus A320ceo og Airbus A321ceo modeller….

(Indledningsfoto til artiklen:      )

mar 23, 2026Leif Bomberg
EasyJet hæver sine billet priserTag strikketøjet med på ferie

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. marts 2026 Flyfabrikker, FlyselskaberEMBRAER E195-E2, finnair, Finnair køber stort ind, KØBER BRUGTE AIRBUS A320 OG A321
Udvalgte rejseartikler
Håndbold-stjerne sælger sit bureau
Skønheds-rejser hitter – også hos mænd
Pas på at bade ved Kanarerne
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • iPhone Ultra blev til iPhone Duo
  • Her er de nye iPhone 18 Pro og Pro Max
  • Nu råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk