Er danskerne på vej væk fra de klassiske feriemål sydpå som Spanien eller Italien. Og søger de mod steder, der giver mere kultur og værdi for pengene?
Meningerne ser ud til at være delte i den danske rejsebranche.
Charter-rejse-bureauerne siger f.eks. generelt, at danskerne fortsat køber ferierejser til Middelhavet i stor stil. Spanien er stadig hot, selvom priserne er steget. Grækenland sælger også som varmt brød.
Hos den store booking-portal Hotels.com kan man derimod mærke, at flere danskere søger mod Østeuropa, når de vil på ferie.

Sammen med Rumænien har Albanien den største fremgang i danskeres hotel-søgninger til deres næste ferie. (Foto: Adventure Albania / Unsplash)
Søgninger på Rumænien og Albanien er således steget med 65 procent i det forløbne år. Helt i top ligger den albaniske badeby Durrës med 900 procent flere søgninger – se artiklens hovedfoto.
Lige efter følger Brno i Tjekkiet og Košice i Slovakiet med henholdsvis 110 og 75 procent flere søgninger hos danskere i de seneste 12 måneder.
Hotels.com mener, at forklaringen skal søges i et stærkere ønske om mere autentiske oplevelser, lavere priser og kortere afstande.
Samtidig er flere danskere end tidligere på udkig efter søger nye rejseformer og uopdagede destinationer.

Tjekkiets næststørste by Brno oplever en enorm interesse hos danskere i øjeblikket. (Foto: Petrshr / Pixabay)
Det var en trend, som Hotels.com allerede kunne spore tydeligt i 2024:
Dengang svarede 68 procent af danskerne, at de ville besøge et såkaldt ”afstikkelsesmål” i deres næste rejse. Det vil sige en utraditionel og ukonventionel destination, som ikke var så overrendt af turister.
Denne tendens mod at vælge rejsemål uden for de gængse turist-ruter har medført en markant stigning i interessen for Østeuropa på den store hotel-portal.
Det ses bl.a. af en Top-9 over de øst-europæiske lande med største stigning i danske søgninger i det seneste år på Hotels.com:
- Rumænien – plus 65 procent
- Albanien – plus 65 procent
- Litauen – plus 60 procent
- Montenegro – plus 45 procent
- Slovakiet – plus 25 procent
- Slovenien – plus 20 procent
- Tjekkiet – plus 15 procent
- Kroatien – plus 10 procent
Hotels.com har også kigget på, hvilke øst-europæiske byer, som har oplevet den største fremgang i søgninger. Det er:
- Durrës i Albanien – plus 900 procent
- Brno, Tjekkiet- plus 110 procent
- Košice i Slovakiet – plus 75 procent
- Bukarest i Rumænien – plus 70 procent
- Vilnius i Litauen – plus 65 procent
- Tirana i Albanien – plus 65 procent
- Kaunas i Litauen – plus 55 procent
- Podgorica i Montenegro – plus 45 procent
- Krakowi Polen – plus 45 procent
- Bansko i Bulgarien – plus 30 procent
(Indledningsfoto fra Durres til artiklen: Erggis / Unsplash)





Skriv et svar