Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flere norske lufthavne bliver fjernstyret

Flere norske lufthavne bliver fjernstyret

Det er dyrt og svært at hyre dygtige flyveledere.

Det er især et problem for mindre lufthavne med begrænset trafik og lidt øde placering i provinsen, hvor flyveledere ikke har lyst at flytte til.

Løsningen kan være at lade små lufthavne fjernstyre. Det sker fra et fælles kontrol-center, mens hver af de deltagende lufthavne får såkaldte ”Remote Towers.”

Fænomenet kendes i Danmark, men det er meget mere udbredt i flere af vores nabolande som Norge eller Storbritannien.

Her er et blik ind i Avinors topmoderne kontrol-center i Bodø, hvorfra trafikken i over 20 mindre lufthavne skal fjernstyres. (Foto: Avinor)

Norge indførte sit første fjernstyrede kontroltårn i 2019 og har efterhånden 11 af sine mindre lufthavne dækket ved hjælp af denne teknologi.

Nu udvider Norges statslige lufthavns-selskab Avinor med yderligere syv via et samarbejde med firmaet Kongsberg Defense & Aerospace.

De syv små lufthavne ligger i Båtsfjord, Mo i Rana, Mosjøen, Sørkjosen, Sandane, Vadsø og Ørsta Volda. De skal være fjernstyret fra 2027.

Allerede i dag fjernstyrer Avinors flyveledere lufthavne i Berlevåg, Førde, Hasvik, Mehamn, Namsos, Røros, Rørvik, Røst,  Sogndal, Svolvær og Vardø.

I marts 2025 kommer tre ekstra ombord – nemlig lufthavnene i Leknes, Molde og Sandnessjøen.

At Norge har så mange flere lufthavne end f.eks. Danmark, skyldes landet særlige geografi. På grund af bjerge og fjelde er det nemmere at forbinde byer og regioner med fly end med biler og tog.

Ifølge Avinor bor to af tre nordmænd m/k mindre end en times bilkørsel fra en lufthavn. Den bruges ikke kun til at sende passagerer og fragt på vinger, men gennemfører også mange tusinde sygetransporter hvert år.

Avinors fjernstyrings-central ligger i nord-norske Bodø. Her kan én flyveleder kontrollere trafikken i op til tre lufthavne ad gangen, hvilket sparer mange penge i både løn og drift.

Flere af de lokale kontroltårne i Norges mindre lufthavne er nemlig slidt og trænger til modernisering. Så er det mere effektivt og gå over til fjernstyring….

(Indledningsfoto til artiklen: Eurocontrol / Facebook)

 

 

 

 

jul 13, 2024Leif Bomberg
De 10 dårligste flyselskaber i EuropaHvad et godt hotelværelse indeholder

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

13. juli 2024 Lufthavne, Teknologi, Trendsavinor, flyveledere, norge, remote towers, små lufthavne fjernstyres
Udvalgte rejseartikler
Vores ferie rejsevaner ændrer sig
Hotel på månen skal åbne i 2032
Sådan rejser vi i 2026
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk