Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flere tager færgen til Sverige

Flere tager færgen til Sverige

Måske er det de høje priser for at køre i bil over Øresundsbroen, der er årsagen . eller folk synes bare, det er mere hyggeligt at tage færgen til Sverige.

I hvert fald kan Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingør melde om en flot stigning i antal passagerer i en våd juli måned.

Knap en million mennesker – mere præcist 995.522 – tog således færgen i årets store sommerferie måned. Det er det højeste antal i tre år.

“Vi kan tydeligt se, at vejret påvirker interessen.I sær hos de gående passagerer, der gerne vil tage en spontan tur til Sverige. Havde vi bare haft et enkelt skybrud mindre, var vi nået over en million passagerer,” siger Kristian Durhuus. Han er Molslinjens CEO.

Ikke siden sommeren 2022 lige efter Corona pandemien har der været så mange med færgerne over Øresund. Dengang rejste 1.034.757 passagerer med, mens der sidste år i juli var 977.346.

Både gående og kørende passagerer fylder godt i juli-tallene. Antallet af personbiler steg med fire procent til 158.764.

Også restauranterne ombord på færgerne Aurora og Tycho Brahe havde mange gæster i løbet af sommeren.

Her har juli sat ny rekord med 21.030 gæster. Det er flere end til jule-bookingerne i december 2024 og næsten 11 procent flere i forhold til juli 2024….

(Indledningsfoto til artiklen: Øresundslinjen)

 

aug 13, 2025Leif Bomberg
Mange naturbrande sydpåKrydstogter er da også til lands

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

13. august 2025 Rejser, TrendsFlere tager færgen til Sverige, helsingør til helsingborg, øresundslinjen
Udvalgte rejseartikler
Danskerne opdager Albanien
Færre solsenge på græske strande
Flyskræk overstiger fornuft
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Sony mobil er til feinschmeckere
  • Fra flyvende droner til støvsugere på gulvet
  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk