At være bange for at flyve er åbenbart mere udbredt blandt danske forretningsfolk, end de fleste aner – eller vil indrømme.
Flyskrækken får tit forretningsfolkene til at holde sig helt fra at tage af sted, viser en ny analyse fra ERGO Forsikring. Det var tidligere kendt som Europæiske Rejseforsikring.
Frygten står imidlertid kontrast til fakta. Fly er fortsat den sikreste form for transport. Det er ofte uforudsete hændelser på selve rejsen, der skaber problemer.
Tal fra softwarehuset SAP Concurs afslører således, at over halvdelen af de adspurgte forretnings-rejsende – mere præcist 58 procent – er bekymrede for fly-sikkerheden.
Hver sjette – 16 procent – siger sågar, at tvivl om fly-sikkerhed får dem til at tøve med overhovedet at rejse afsted.
Det peger ifølge SAP Concur på et behov for, at virksomhederne i højere grad tager aktivt ansvar for medarbejdernes tryghed og har bedre overblik over deres rejse-aktivitet:
“Det er helt forståeligt, at nogle forretningsrejsende føler utryghed ved at flyve. Men når en virksomhed sender medarbejdere ud på rejse, handler tryghed om meget mere end selve transporten,” forklarer Stefan Tarp. Han er direktør i SAP Concur Danmark.
”Det handler også om at have styr på rejserne og være forberedt, hvis noget uventet sker. Ellers risikerer man, at sikkerhed bliver den enkelte medarbejders ansvar i stedet for noget, virksomheden tager hånd om,” fortsætter han.

Flyvning er den absolut sikreste transport-form, når man måler på antal passagerer og afstandene, de rejser. (Foto: ERGO)
Hos ERGO Forsikring, der tilbyder rejse-forsikringer til forretnings-folk, er beskeden også klar:
Rejs trygt afsted med fly, men husk at tage dine forbehold på selve rejsen. Det er nemlig her, at skaderne oftest opstår.
“Den fysiske tilstedeværelse ved møder og arbejdsmæssige begivenheder skaber ofte langt større værdi end digitale alternativer,” siger Peter Steen Olsen. Han er CFO og talsperson i ERGO Forsikring.
”Derfor bør man ikke lade sig holde tilbage af flyskræk, men i stedet sikre sig, at man er ordentligt forberedt og forsikret, hvis noget uventet sker,” siger han videre.
Medarbejdere er dækket under ”Duty of Care”, der dækker over virksomheders juridiske og etiske ansvar for at beskytte sine medarbejdere mod unødige risici – også under forretningsrejser.
Det indebærer ikke kun at reagere, hvis noget går galt, men handler også om at informere og støtte medarbejderen før og efter rejsen ved f.eks. at vurdere destinationens sikkerhed, oplyse om relevante rejsevejledninger og sikre rejseforsikring for medarbejderen.
Uheld eller sygdom på en forretningsrejse er som udgangspunkt ikke omfattet af en almindelig indbo- eller erhvervsforsikring.
Mens mange lønmodtagere automatisk er dækket gennem deres arbejdsplads, er det typisk op til selvstændige og mindre virksomheder selv at sikre sig med en særskilt rejseforsikring.
”Er man selvstændig erhvervsrejsende eller i en mindre virksomhed, vil vi særligt anbefale, at man gennemgår sin rejseforsikring og læser op på destinationen, inden man med ro i maven kan sætte sig på det næste fly,” foreslår Peter Steen Olsen.
Tallene fra SAP Concurs stammer fra software-husets ”Global Business Travel Survey” fra 2025. Her har Wakefield Research interviewet 3.750 forretnings-rejsende på tværs af 24 markeder og 700 rejse-ansvarlige i syv lande….
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar