
Thailand har gode erfaringer med at bruge biograffilm og tv-serier som lokkemad for nye turister fra udlandet.
Det bedst kendte eksempel er nok den efterhånden klassiske film ”The Beach”, hvor Leonardo di Capri gjorde en bestemt strand på øen Ko Phi Phi Leh verdensberømt, men desværre også overrendt og nedslidt af besøgende.
I dag håber Thailand så, at det næste medie-eventyr begynder.
Det er, når tredje sæson af den prisvindende tv-serie ”The White Lotus” har premiere den 17. februar på streaming-kanalen (HBO) Max.

Det smukke Krabi område. (Foto: Tourism Authority of Thailand)
”The White Lotus” er tv med smags-forstærker. Mange kan slet ikke få nok af den. Ligesom posen med chips eller popcorn i biffen.
De to første sæsoner af ”The White Lotus” sendte seerne til Hawaii og Sicilien. Den nye tredje udgave viser endnu smukkere billeder og har en endnu ondere handling.
Det hele begynder ellers ret uskyldigt med tre veninder i deres bedste alder er taget til Thailand for at shoppe, holde ferie og nyde livet på beach-clubbens hvide strande.
Iført stråhat, solbriller og let beklædning bliver de tre rodet ind i tilsyneladende uskyldige vandpistol-kampe. Men kun tilsyneladende ufarlige.
De flotte billeder til ”The White Lotus” er mestendels taget på hoteller i luksus-klassen:
Mandarin Oriental Hotel i Bangkok, Anantara Mai Khao Phuket Villas ressort og Four Seasons Resort Koh Samui. I sidstnævnte kan en overnatning nemt koste 15.000 dollars eller 100.000 kroner.
Det er helt bevidst, fordi Thailand gerne vil bruge tv-serien til at komme af med et image af at være et lavpris-ferieland. Det nye image skal være pengeposer i stedet for rygsække.
Thailand håber samtidig, at tv-serien kan hjælpe med til at øge landets besøgstal fra 32 millioner udlændinge i 2024 til 36 millioner i år.

Ang Thong nationalparken har ikke kun et stort dyreliv til land og masser af koraller og fisk til søs. Den byder på også på hvide badestrande. (Foto: Thai National Parks)
Til det formål skriver thailandske aviser, at Tourism Authority of Thailand (TAT) i Bangkok skal have sponseret ”The White Lotus” med et beløb på 4,4 millioner dollars.
Men uden tvivl. Er man til vildt smukke billeder af landskaber, rig kultur og ikoniske hoteller, kan den nye tredje sæson af ”The White Lotus” være det helt rigtige.
Det hjælper nok også, at ”The White Lotus” viser lange video-sekvensert af f.eks. de ikoniske Railay Beach strande på Krabi med deres dramatiske kalkstens-klipper og turkisblå vand.
Det samme gælder Ang Thong National Marine Park nær Koh Samui eller Koh Phangan, der er en afsondret og endnu ikke særlig turistbelastet ø nær Koh Samui….
(Indledningsfoto til artiklen: Four Seasons Resort Koh Samui)
Skriv et svar