Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Første hele sejlads på bio

Første hele sejlads på bio

Forurening og klima-belastning er et konstant diskussions-emne i skibsfarten, hvor det er meget sværere at omstille trafikken fra tunge fossile brændstoffer og over på mere miljø-rigtige, end det har været at flytte danske bilister fra benzin og diesel til elmotorer.

Om knap en måned vil det kendte norske rederi Hurtigruten imidlertid vise, at det faktisk kan lade sig gøre.

Den 29. oktober vil et skib nemlig for første gang gennemføre den 4.000 kilometer lange post-rute fra Bergen til Kirkenes og Nordkap og retur på udelukkende batterier og bio-brændstof.

Det såkaldte HVO100 brændstof er fremstillet af affald fra fødevarer, husholdninger og andre rester.

Hybrid-drevne skibe som ”MS Richard Witt” skal gøre sejladsen i de sarte norske fjorde mindre miljø-belastende. (Foto: Hurtigruten)

Ud over bio’en i tankene lader Hurtigrutens batteri-hybride ”MS Richard With” op med landstrøm, hver gang skibet ligger til kajs. Det betyder, at i hvert fald en del af den lange sejlads foregår på el.

”Vores skibe sejler allerede i dag med bio-brændstof blandet i den normale diesel-olie. Nu tager vi for første gang det næste skridt og tager hele ruten udelukkende på bæredygtigt bio-benzin,” fortæller Hedda Felin. Hun er adm. direktør for Hurtigruten.

Siden 2022 har det norske rederi, der også er populært hos turister, investeret mere end 750 millioner danske kroner i modernisering af sin flåde.

Målet er at sænke udledningen af CO₂ og andre grimme stoffer som NOx mærkbart. Det sker ved trinvist at blande bio-brændstoffer i skibenes tanke.

På sejladsen den 29. oktober benyttes for første gang det nye brændstof ”HVO100” 100 procent på en komplet sejlrute. HVO fremstiller den norske energi-virksomhed St1 af husholdnings-affald.

Hurtigruten er også med i det norske Sea Zero projekt, der skal skabe fremtidens helt forurenings-fri krydstogt-skib. (Foto: Hurtigruten)

Med HVO100 i tankene og strøm i batteri-modulerne ombord betragteds sejladsen som klima-neutral hele vejen fra afgang til ankomst.

Parallelt med det nu konkrete bio-brændstof-initiativ arbejder Hurtigruten også på mere langfristedr løsninger.

Det sker gennem forsknings- og udviklings-programmet ”Sea Zero”, hvor man vil bygge markedets første krydstogtskib, der er helt emissions-frit. Det sker i samarbejde med flere norske virksomheder i den maritime industri.

Her vil Hurtigruten bl.a. eksperimentere med batterier som hoved-energi-kilde, assisteret af sejl, luft-smøring af skibenes skrog og mere effektive skibsskruer.

For nylig blev Hurtigruten i øvrigt kåret som det reneste krydstogt-rederi i Europa af den tyske miljø-organisation NABU….

(Indledningsfoto til artiklen: Robert Cranna / Hurtigruten)

 

 

okt 4, 2025Leif Bomberg
Her rejser vi til i efterårs ferienSAS vil igen flyve til Israel

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. oktober 2025 Klima, KrydstogterFørste hele sejlads på bio, hurtigruten, hvo 100 brændstof, ms richard with, skib sejler på husholdnings affald
Udvalgte rejseartikler
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
De 15 sikreste byer at besøge i verden
Lettere at rejse til Armenien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk