Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Første nye rute efter Ryanair

Første nye rute efter Ryanair

Senest, da Ryanair i den forløbme uge meddelte, at man ville droppe Billund Lufthavn og nogle dage senere udvidede med at sige, at man droppede Billund fuldstændigt, har ledelsen i Danmarks næst-største lufthavn haft lynende travlt med at finde erstatning for de irske lavprisfly.

Ryanair har trods alt transporteret over 1,2 millioner rejsende til og fra Billund hvert år, hvilket svarer til næsten en tredjedel af passager-trafikken i den sydjyske lufthavn.

Allerede nu – få dage efter chokket – ser det ud til, at Billund har fundet en afløser til en af de 24 ruter, som Ryanair havde til sommer-fartplanen.

Ifølge Danmarks Radio drejer det sig om den spanske Ryanair konkurrent Vueling, der gerne vil overtage ruten mellem Billund og Barcelona. Det skal i givet fald ske fra juni.

Ryanair har ikke just gjort sig populær i Jylland, efter at det irske lavpris-selskab har meddelt, at man lukker alle sine flyruter til og fra Billund og Aalborg fra den 1. april. (Foto: Lucas da Costa e Silva / Unsplash)

Ryanair, der hidtil har været Billunds største flyselskab, forsvinder fra den 1. april. Det gør Ryanair også fra Aalborg på den samme dato.

Derefter må hele Jylland undvære Ryanair, mens den irske lavpris-gigant ser ud til at fortsætte sine ruter i Københavns Lufthavn.

Den 5. februar om aftenen fik Ryanair kunder besked om, at deres rejser med flyselskabet i Billund blev annulleret fra den 31. marts og fremover.

Efterfølgende har danske forbruger-organisationer og branche-foreninger involveret sig for at sikre, at Ryanair betaler den kompensation, som selskabets passagerer har ret til i forhold til dansk og EU-lovgivning.

Ryanair er sur over, at den danske stat har indført en ny passager-skat på 30 kroner. Den vil stige til 50 kroner over de næste par år.

Desuden kunne Ryanair ikke blive enig med Billund om en øgning af lufthavns-afgifterne, som flyselskaber skal betale for at bruge terminaler, gates, flyveledere osv.

Med sine generelt lave priser opererer Ryanair med en meget lille margin på hver billet, hvorfor selv få kroner kan betyde overskud eller underskud på hver rejsende.

(Indledningsfoto til artiklen: Pouria Gohari / Unsplash)

 

 

feb 10, 2025Leif Bomberg
Benzin er billig i TysklandDe 15 sikreste lande at rejse til

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

10. februar 2025 Flyselskaber, Lufthavneaalborg lufthavn, billund lufthavn, Første nye rute efter Ryanair, vueling
Udvalgte rejseartikler
Her er de dyreste byer i verden at bo i
12.800 til rejsefestival
Mange danske familier leger Vinter-OL
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk