Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Første rene krydstogter på brint

Første rene krydstogter på brint

Mens de fleste krydstogt-rederier kappes om et grønnere image ved at gå over til flydende naturgas (LNG), installerede landstrøm i havne og placere batterier som supplement til olie-motorerne, overhaler det gode skib ”Viking Libra” snart indenom.

”Libra” bliver nemlig det første krydstogtskib på verdenshavene, der sejler på brint. Det vil sige, at sejladsen foregår helt forureningsfrit.

Byggeriet af krydstogtskib nummer 14 i flåden hos Viking Oceans Cruises er just påbegyndt på Fincantieri værftet i Ancona på den italienske østkyst.

Her skal det banebrydende nye skib stå færdigt til sit første togt med betalende gæster i december 2026.

Vikings nye ocean-gående skibe et bl.a. udstyret med en Aquavit terrasse med infinity pool ved siden af. (Foto: Viking Ocean Cruises)

Det afgår efter planen den 3. december næste år i Piræus tæt på Athen og skal på 10 dage føre gennem det østlige Middelhav.

”Libra” skal opholde sig i Middelhavet hen over vinteren, inden den flyttes til Nordeuropa i foråret 2027. Så kan det jo være, at vi får verdens reneste krydstogtskib at se i danske farvande og havne.

Hemmeligheden i ”Viking Libra” bliver en ny-konstrueret skibsmotor, som gennem anvendelse af brændstof-celler kan levere en ydelse på seks megawatt.

”Viking Libra” får så i 2027 selskab af søsterskibet ”Viking Astrea”, der efter alle solemærker at dømme bliver verdens andet brint-drevne krydstogtskib.

Langt hen ad vejen er krydstogt-verdenens reneste skib ellers identisk med rederiets nuværende Viking Vela fra 2024, Viking Vesta fra 2025 og Viking Mira fra sommeren 2026.

Et kig ind i en Junior Suite på et Viking Ocean skib. (Foto: Viking Ocean Cruises)

Disse tre skibe har hybrid drift, hvilket betyder, at de drives frem af en kombination af LNG og strøm fra batterier ombord.

Alene dét bør placere dem blandt verdenshavenes mindst forurenende. Alle tre skal også være forberedt på at gå helt over til ren brint-drift.

”Viking Libra” og søsterskibene, der alle sejler under norsk flag, rummer 490 luksuriøse kahytter og suite med plads til maksimalt 998 passagerer.

Viking Ocean Cruises er en del af den schweizisk baserede Viking (Cruise Line), der også omfatter datterselskaberne Viking River Cruises og Viking Expeditions.

Mest kendte er Vikings flod-krydstogt-skibe, som rederiet har hele 76 af på floder i Europa, USA og Kina….

(Indledningsfoto til artiklen: Viking Ocean Cruises)

 

 

sep 16, 2025Leif Bomberg
Direkte fly til Mumbai i IndienDelta stævnes af passager

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. september 2025 Klima, Krydstogter, Teknologiførste krydstogtskib med brint motor, Første rene krydstogter på brint, viking libra, viking ocean cruises
Udvalgte rejseartikler
Danskerne opdager Albanien
Pas på hvilke flybilletter du køber
Uber app kan nu booke hotel
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ur-amok over et moderne lommeur
  • Dyre gamer laptops bliver billigere
  • Luftrenseren følger sin bruger
  • Næste iPhone tager på i vægt
  • Plæne-robot på den lette måde
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk