Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Grækenland bliver dyrere

Grækenland bliver dyrere

Alt bliver dyrere – desværre også rejser.

Det vil man især mærke i den populære ferie-destination Grækenland, hvor visse priser stiger med op til 50 procent i denne sommer.

De græske prisforhøjelser er gået i gang her i april, hvor hoteller, entre-billetter og forskellige service-ydelser er blevet følbart dyrere.

Hvis man f.eks. vil besøge historiske attraktioner som Akropolis i Athen, koster indgangsbilletten for voksne i dag op til 37 euro eller ca. 280 kroner. Sidste år kunne man nøjes med at betale 20 euro.

Turister slider hårdt på Grækenlands antikke seværdigheder. Derfor opkræves nu højere priser, som skal bruges til at vedligeholde attraktionerne. (Foto: Francesco Zivoli / Unsplash)

Også andre turist-magneter i Grækenland hæver priserne, selvom det heldigvis stadig er muligt at finde billigere billetter på bestemte ugedage eller tidspunkter af dagen.

Ifølge nyhedsmediet ”Schengenvisainfo” er alle 350 registrerede arkæologiske seværdigheder berørt af prisforhøjelserne:

Eksempler er f.eks. Delphi med mindst 26 euro, det antikke Olympia med 26 euro og Athens arkæologiske museum med mindst 16 euro.

Krydstogter til Grækenland bliver også dyrere. Myndighederne opkræver 20 euro pr. passager ombord på et krydstogtskib, hver gang det ankrer op i en græsk havn.

Grækenland er begyndt at opkræve en afgift for hver krydstogt-passager, der stiger fra borde i en af landets havne. (Foto: Patrick Lalondo / Unsplash)

De forventede indtægter fra den nye afgift skal gå til reparation og vedligeholdelse af byer og attraktioner, der bliver slidt af mange turister.

Dertil kommer, at øer som Santorini og Mykonos har lagt loft over, hvor mange krydstogtskibe de vil have besøg af år og, hvor mange krydstogt-turister der hver dag må gå fra borde på de to øer.

Endelig er også græske hoteller blevet dyrere fra 1. januar 2025. Fra den dato opkræves nemlig en ny klimaskat.

Den gælder også Airbnb udlejninger og ligger på mellem 1,50 og 15 euro pr. nat, afhængig af hotellets pris.

I 2024 havde Grækenland 35,9 millioner udenlandske turister. En ny rekord. De udgør i dag landets største indtægtskilde og lagde sidste år 21,7 milliarder euro i den slunkne græske pengekasse….

(Indledningsfoto til artiklen: Patrick McGregor / Unsplash)

 

apr 22, 2025Leif Bomberg
Slut med skærm på campingSAS forbedrer maden ombord

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. april 2025 Attraktioner, Klima, Krydstogter, Overturisme, Rejser, Trends, TurismeGrækenland bliver dyrere, hotelpriser op, nye turist afgifter
Udvalgte rejseartikler
De bedste rastepladser i Tyskland
Fra i dag kører digital grænse kontrol i EU
Flere aflyser til Grækenland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk