Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Great Dane sætter rutefly på pause

Great Dane sætter rutefly på pause

Det nye danske flyselskab Great Dane Airlines ville egentlig basere sin forretning på en mix af egne ruter og flyvninger for charter-selskaber.

Nu ser det ud til, at Great Dane skifter strategi, efter at flere store danske charter-bureauer har købt kapacitet hos det lille flyselskab med base i Aalborg Lufthavn.

Ifølge dagbladet Nordjyske sætter Great Dane nu sine rute-planer på pause. Det vil sige, at de direkte flyvninger fra Aalborg Lufthavn til bl.a. Edinburgh, Göteborg, Dublin, Nice og Stockholm stopper foreløbigt.

Great Dane har netop bestilt sit tredje Embraer ERJ-195 fly, der bliver lakeret i flyselskabets Dannebrogs-farver. Maskinerne har plads til 118 passagerer.

Alle tre maskiner vil være fuldt booket af de nye aftaler om transport for charter-selskaber, som Great Dane har underskrevet tidligere i september.

Great Dane Airlines har fået så travlt med at transportere gæster fra charterrejse bureauerne, at selskabet stopper med sine egne ruteflyvninger for en stund. (Foto: Great Dane Airlines / Facebook)

Først meddelte Great Dane Airlines og Bravo Tours den 3. september, at de indgik en kontrakt til en værdi af over 100 millioner kroner. Samtidig blev Bravo det nye flyselskabs største kunde.

Godt en uge senere kom så nyheden om, at Great Dane har indgået en to-cifret million aftale med SunCharter, der ligesom flyselskabet har hjemsted i Aalborg Lufthavn.

Endelig har Great Dane haft ekstra travlt i den seneste uge. Flyselskabet har nemlig deltaget i at hente de mange tusinde rejsende hjem, der er kommet i klemme efter Thomas Cook Groups konkurs forleden.

Great Dane Airlines gik i luften tilbage i februar, men røg straks ind i en masse dårlig presse på grund af sin ene ejer. Senere er der kommet nye investorer ind, så flyselskabet nu står på solide jyske landingshjul.

Great Dane indledte sine første flyvninger i juni i år….

Great Dane Airlines søger i øjeblikket ekstra kabine-personale til flyvninger til og fra Aalborg Lufthavn. (Foto: Great Dane Airlines)

 

 

sep 30, 2019Leif Bomberg
Norwegian udvider i BillundPas på. Babies On Board

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. september 2019 Rejser, Trendsaalborg lufthavn. embraer 195 fly, bravo tours, GREAT dane airlines, suncharter
Udvalgte rejseartikler
Norge får smukt hval museum
Hotels.com bedre til forretnings-rejser  
Google gør AI fin til rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • iPhone Ultra blev til iPhone Duo
  • Her er de nye iPhone 18 Pro og Pro Max
  • Nu råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk