Det bliver nemmere og nemmere at besøge Grønland. Ikke kun den store ø som helhed, men også at komme rundt og få set en masse.
I disse år har Grønland nemlig travlt med at forbedre sin trafikale infra-struktur med flere nye lufthavne.
De er både en fordel for grønlænderne selv og for det stigende antal turister, der vil på ” cool-cation” og opleve verdens største ø på nærmeste hold.
Den seneste nye lufthavn åbnede for nogle dage siden. Den hedder Qaqortoq og ligger i den syd-vestlige del af Grønland.
Qaqortoq er Grønlands fjerde-største by, der nu for første gang har fået en regulær flyforbindelse til hovedstaden Nuuk. Flyveturen tager omkring 75 minutter med Air Greenland.
Tidligere var det ret besværligt at komme frem og tilbage til Qaqortoq. Enten skulle man bruge helikopter eller sejle med skib. Begge afhængige af vejret og ret tidskrævende.

Den nye lufthavn i Qaqortoq. (Foto: Greenland Airports)
Med den nye startbane og lufthavn kan Air Greenland betjene ruten dagligt og hele året rundt.
Desuden får Qaqortoq også direkte flyruter fra udlandet. I første omgang fra Island her i sommer-perioden.
Qaqortoq er del af en omfattende infra-struktur plan for Grønland, hvor lufthavne etableres og udbygges som den bedste måde at rejse rundt i det store og uvejsomme land.
Det største skridt hidtil har været den nye lufthavn i Nuuk, der har direkte flyforbindelser til København, Billund og Aalborg. Dertil kommer internationale ruter til bl.a. Island og USA.
Yderligere lufthavne er undervejs. Den næste bliver Illulissat i den vestlige del af Grønland, der senere i år skal få en international lufthavn.
Den nye infrastruktur er enorm vigtig for turismen i Grønland, der er steget kraftigt i de senere år.
Sikkert også hjulpet på vej af den megen omtale, som præsident Trumps overtagelses-forsøg har fået i verdens-pressen.
Sideløbende har de nye lufthavne betydning for Grønlands erhvervsliv, uddannelse af lokal-befolkningen og den sundheds- og medicinske forsyning….
(Indledningsfoto til artiklen: Air Greenland)





Skriv et svar