Flere og flere danskere rejser alene. Ikke længere to, som par eller med familie og venner.
Solorejser er direkte blevet trendy, hvor f.eks. hashtags som #solotravel har rundet over 128 millioner visninger i det sociale medie TikTok.
Det er bestemt også noget, man kan mærke hos den store dansk-baserede rejseportal momondo.dk.
Her har næsten halvdelen af samtlige flysøgninger i denne sommer været på solo-rejser. Mere præcist 49 procent.
Ifølge momondos presseansvarlige Julie Astrid Thomsen er solo-rejsende dermed en af de stærkeste tendenser i danskernes rejse-adfærd lige nu.
Hun mener også, at trenden mod solo-rejser ikke nødvendigvis drejer sig om at rejse væk for at være alene i ferien, men snarere for at opleve på egne præcisser og ikke være afhængig af medrejsende:
“Solorejser giver frihed til at gøre præcis det, man har lyst til, uden at skulle bekymre sig om at gøre en hel gruppe glade. Det er en tendens, der er populær på sociale medier og som kan give rigtig god mening for både unge backpackere på deres livs rejse og rejsende med meget specifikke ønsker til deres ferie,” forklarer Julie Astrid Thomsen.
Det kan godt være, at det i øjeblikket er hot at søge efter solo-rejser i Malaga, Bangkok eller London. Momondo ser det dog også som en mere strategisk trend.
I en rundspørge som momondo og søsterselskabet KAYAK har foretaget til deres globale ”What The Future” rapport, svarer hver femte dansker, at de ønsker at rejse alene i fremtiden og brug tid i eget selskab i rejser i de næste fem år.
Dermed markerer Danmark sig som et af de lande, hvor interessen for solo-rejser er størst. Med 19 procent ligger vi foran Tyskland med 18 procent, Canada og Storbritannien med 17 procent samt Frankrig med 11 procent.
Her er så hitlisten over de destinationer, som solo-rejsende søger mest efter hos momondo:
| Destination | Gennemsnitligt pris for returbillet (økonomiklasse) |
| Málaga, Spanien | 2.056 kr |
| London, Storbritannien | 1.338 kr |
| Bangkok, Thailand | 7.104 kr |
| Barcelona, Spanien | 1.699 kr |
| Paris, Frankrig | 1.665 kr |
| Palma de Mallorca, Spanien | 1.663 kr |
| Nice, Frankrig | 2.000 kr |
| Lissabon, Portugal | 2.581 kr |
| Rom, Italien | 1.705 kr |
| Antalya, Tyrkiet | 2.191 kr |
| Milano, Italien | 1.464 kr |
| Alicante, Spanien | 2.104 kr |
| Istanbul, Tyrkiet | 2.404 kr |
| Athen, Grækenland | 2.327 kr |
| Tirana, Albanien | 2.377 kr |
(Indledningsfoto til artiklen: momondo)





Skriv et svar