Mange danskere pakkede kufferten i påsken for at tilbringe årets første højtid i udlandet.
Det er ikke kun noget, man kan mærke hos flyselskaber, rejsebureauer og togselskaber, men bestemt også hos teleselskaber.
Danskerne kan jo ikke undvære deres smartphones, og de blev brugt flittig i påskeferien, når der skulle tages selfies, opdateres sociale medier, tjekkes e-mails eller foretages telefon-samtaler, mens deres ejere befandt sig på ferie i udlandet.
Teleselskabet 3 har lavet en oversigt over sine abonnenters roaming forbrug i påske-dagene. Den afslører, at de fleste danskere opholdt sig i Sverige – fulgt af Tyskland, Spanien og Frankrig.
Den største stigning i data-forbruget kunne 3 registrere hos danskere i Norge. Her steg data-mængden med over 50 procent.
Helt omvendt med USA. Her brugte danskere med 3’s 3LikeHome abonnemen 1,8 procent færre data end i påsken 2025.

(Grafik: 3)
“Roamingtallene i påsken 2026 viser tydeligt, at både de klassiske europæiske ferielande og nabolandene fylder mere end sidste år, og at dataforbruget derfor følger med,” fortæller Stefan Ring Støhrmann. Han er Head of Network Operations and Customer Quality i 3.
“Samlet set peger tallene på, at påskeferien i stigende grad bliver brugt på rejser, hvor mobilen spiller en central rolle i ferien til både navigation, deling af oplevelser og kontakt med dem derhjemme”, fortsætter han.
Hvis man kigger længere nede på listen – altså uden for Top-10 – oplevede flere oversøiske destinationer markante stigninger i danskernes dataforbrug på mobiltelefon.
Thailand havde f.eks. en fremgang på 57 procent til 13,7 TB, mens Japan steg med 40 procent. Det fortæller meget om, hvor danskerne holdt påskeferie i udlandet i år.
Det gælder også lande som Vietnam og Egypten, der er med på 3’s liste for første gang. Lige udenfor Top-10 befinder sig tillige lande som Portugal, Kina, Japan, Østrig, Polen, Grækenland og Tjekkiet.
3’s opgørelse over danskernes udenlandske mobilforbrug i påskeferien gælder perioden fra den 28. marts til den 6. april….
(Indledningsfoto til artiklen: Fotografo Samuel Cruz / Unsplash)





Skriv et svar