Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er det bedste badevand i Europa

Her er det bedste badevand i Europa

De fleste danskere, der tager på sommerferie, vil gerne dyppe deres krop i badevand undervejs. Det gælder ikke mindst familier med børn. De skal da have lov til at plaske i vandet og lege på stranden, mens forældrene slapper af i solen.

Derfor er det sikkert meget relevant at vide, om de strande, man har besøger, byder på rent vand uden risiko for forurening eller smitte fra bakterier og virus.

Generelt markeres strande med rent badevand med et blåt flag. De testes med mellemrum efter retningslinier, der er de samme over hele EU.

(Grafik: EU’s miljø agentur)

De indsamlede vandprøver ender så senere i en statistik over badevandet i Europa, som det europæiske miljø-agentur (EUA) udgiver i samarbejde med EU Kommissionen.

Den seneste nye udgave af oversigten blev offentliggjort for ganske nylig. Den bygger på tal, der er indsamlet om badestrande ved både kyster, søer og floder i Europa.

Generelt set er den gode nyhed i rapporten, at vand-kvaliteten er god i det meste af Europa. Vandet er blevet renere og renere gennem flere generationer, således at 85 procent af 22.289 ”officielle badestrande” har fået karakteren ”fremragende.”

Badestrande ved Europas søer og floder er knap så rene som dem langs kysterne. (Foto er AI genereret af Trends & Travel)

Ifølge rapporten er badevand langs kysterne renere end ved floder og søer. 88 procent af kyst-strandene opnåede således topkarakter. Indenlandske derimod kun 78 procent.

Cypern, Grækenland, Bulgarien og Østrig har det reneste badevand i Europa. 96 procent af disse landes badestrande får karakteren ”fremragende.”

Noget anderledes ser det f.eks. ud i Holland, hvor vand-kvaliteten ved 31 badesteder bedømmes som ”mangelfuld.” Det samme gælder for 112 franske badesteder og tre af søerne i Estland.

(Grafik: EU’s miljø agentur)

Alle vand-områder, der får så lav en karakter, bliver lukket for badning i hele næste bade-sæson. I den periode skal de lokale myndigheder så sørge for at igangsætte ”forholdsregler til at forringe forureningen og fjerne risikoen for badendes sundhed,” som det lyder i EU’s rapport.

Med andre ord er faren for at komme til at bade i et snavset farvand i hvert fald forsvundet i et stykke tid – altså et helt år.

Danmark har i øvrigt Europas sjette-reneste badevand langs kysterne og det tredje-renester ved søer og vandløb….

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel) 

Sådan markeres, om badevandet er godt eller mindre godt. (Illustration: EU’s miljø agentur)

 

jun 25, 2026Leif Bomberg
Pas på powerbanks i flyet10 mio rejser via CPH i sommer

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

25. juni 2026 Analyser, Klima, Rejsetingeu kommissionen, europas badevand er godt, eus miljø agentur, Her er det bedste badevand i Europa
Udvalgte rejseartikler
Fra aske-sky til AI
Også fattige elever skal med på tur
Danske storbyer ikke blandt de venligste
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
  • Samsung tjener ingen penge på sine mobiler
  • Microsofts nye super laptop får konkurrence
  • Elprisen dykker i morgen lørdag
  • Her er folkevognens nye mellemklasse på el
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk