Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er det billigst at rejse til i sommer

Her er det billigst at rejse til i sommer

Det er go’ gammel kendsgerning, at det er dyrest at tage på ferie, når rigtig mange andre også gør det. Altså i juli måned, når det gælder sommerferien.

I år bliver den kendte viden understreget markant af den store rejse-søge-maskine momondo.

Her viser nye analyse-tal, at man kan spare op til mellem 39 og 50 procent, hvis man vælger at rejse i uge 36 i midten af august i stedet for i højsæsonen i julis uge 31.

Der er også ekstra besparelser at finde, hvis man vælger lidt mindre kendte rejsemål end de mest overrendte langs Middelhavet.

Prisfaldene er også store på flybilletter i sommer til Serbiens hovedstad Beograd. (Foto: Dimitrije Milenkovic / Unsplash)

Nuuk i Grønland, Bukarest i Rumænien, Beograd i Serbien og Sarajevo i Bosnien og Hercegovina byder på meget lave flypriser, Alle fire har direkte flyforbindelser til og fra Københavns Lufthavn.

Momondo har sammenlignet de aktuelle billetpriser med dem, der var gældende for præcist et år siden.

Samtidig har den populære online-portal undersøgt, i hvilke uger det er billigst at rejse til – og hvilke destinationer som har oplevet de største prisfald i de seneste 12 måneder.

I alle tilfælde viser Nuuk i Grønland de største prisfald. Her kan man spare op til 3.066 kroner pr. flybillet.

Her er de største forskelle i billetpriser i forhold til sidste år. Priserne er for tur / retur flyrejser på Economy. (Grafik: momondo)

Det er jo lidt interessant, fordi Grønland betragtes som et af de nye og hotte turist-områder. En trend, der nok er blevet forstærket hos danskerne, efter at Donald Trump har truet med at annektere verdens største ø.

Forklaringen på de store prisfald kan være, at der her i sommer-ferien er kommet flere flyselskaber, som konkurrerer med ruter til Grønland.

Den slags konkurrence, som man kan mærke både i København og flere jyske lufthavne, plejer at presse priserne.

Ifølge momondo er uge 27 sommerens dyreste. Det er den uge, der begynder med den 30. juni og altså er julis første. Her koster en tur / retur flybillet i gennemsnit 3.591 kroner.

Kan man vente til uge 34 – den går fra den 18. til den 25. august – koster flybilletten under halv pris. Nemlig i gennemsnit 1.598 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Lara Jameson / Pexels)

Her kan man se gennemsnits-priser på flybilletter hen over sommeren uge for uge. Priserne er for tur / retur flyrejser på Economy. (Grafik: momondo)

 

jun 10, 2025Leif Bomberg
Femern færger mere grønneVi glemmer for tit rejse forsikringen

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

10. juni 2025 Analyser, Rejser, TrendsHer er det billigst at rejse til i sommer, momondo, nuuk, sommerferie rejser
Udvalgte rejseartikler
Berlin kopierer København
Hedebølge rammer Grækenland
Færre solsenge på græske strande
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
  • Telmore satser på sports-streaming
  • Bose vil tilbage i dagligstuen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk